Roser er noget af det skønneste og jeg har en pæn flok stående i haven.
Mange af min er ikke remonterende og derfor plukker, dufter og nyder jeg dem, alt hvad jeg kan, mens de er her - og det er altså nu.
Buketten er en gave til en kone, som har en rose-løs have, og det er ikke første gang, jeg lægger vejen forbi på dette tidspunkt af året med en spandfuld roser under armen.
Hårde opbremsninger er forbudt, mens jeg kører Citröenen ud i verden, for spanden kommer til at stå på gulvet i passager-siden. Så rolig kørsel, Fru Christensen, rolig!
... og i buketten er der Rose de Rescht, Charles Austin, Leander, Graham Thomas, Jacques Cartier og 2 unavngivne arve-roser fra min mors barndomshave.
6 kommentarer:
Sikke en smuk buket - og en betænksom gestus! Vi er flyttet til en næsten rosenløs have, og jeg er i gang med at planlægge rosenbed. Tak for inspiration.
Det var så lidt Kirsten LN - og plant nu rigeligt :-)
Skønhed i overflod :-)
Knus.
Nemlig, Margith - og i lige måde :-)
åh how wonderful :-) respekt til Charles og compani's dyrker
Tak, Lis - vi sender halvdelen videre til Mr. Austin mfl.
Send en kommentar