onsdag den 16. juli 2014

Sommersalg af den aller bedste slags



Hjælpedrengen er nu 10 år og i år er han trådt i karakter som en ung, handlekraftig iværksætter.
Første Sommersalgsdag havde han lavet den fineste lille bær-bod, og i dag delte han sin hjemmelavede saft og mindst lige så hjemmelavede is ud, til hvem der måtte have lyst - og det var der mange, der havde.
Hans citron-is fik mange roser og opskriften er blevet efterspurgt af mangen en husmoder, og han har lovet, at den bliver skrevet ned og delt på behørig vis.


Hjælpepige 2 og marketingsassistenten fik sat fokus på TT Tweed-taskerne med en meget fin opstilling, og vi er rørende enige om, at den røde sweater passer super godt til den taske, som ginen bærer så kækt over skulderen.

Chefen er mild og glad efter en Sommersalgsdag af den helt særlige slags, som gør hende glad og taknemmelig over gang på gang at få haven fuld af dejlige mennesker - og over at have så dejligt et personale, som gang på gang sætter fut i fejemøget og gang på gang stiller op, når chefen kalder :-)

2 kommentarer:

Margith sagde ...

Jeg bliver helt glad på dine vegne :-) tweed tiltaget er jeg helt vild med.
Hilsen fra Reykjavik.

Hanne ... sagde ...

Tak, Margith, jeg håber Reykjavik og Island viser sig fra sin allerbedste side :-)