søndag den 27. februar 2011

Pelses valmue


Pelses valmuer er som skabt til at sidde på klappen af en ½-pc-taske.
De 3 udgaver af valmuerne er alle indkøbt, og det første broderi blev afsluttet her til formiddag.
Jeg har udeladt den ternede kant og i stedet tilføjet 4 rækker af den syregrøn/gule hele vejen rundt, for den farve er altså en yndlings :-)


Den oprindelige model er syet med korssting, men jeg er så glad for petit-point-sting, som ligger så flot og ensartet, at jeg har valgt at bruge det i stedet. Det kræver lidt mere garn, men den pris betaler jeg gerne.

onsdag den 23. februar 2011

I den helt anden grøft...



.. og knapt så meget min smag, som de festlige campingvogne fra sidste indlæg, men bedårende er de da, The Flower Fairies, og så britiske som five o´clock tea.
De er meget populære i den engelsktalende del af verden og findes i utallige udgaver på stof, og kort og madkasser - you name it - og de oser langt væk af Victoriatid og søde børn.

Bøgerne lå og ventede på mig i en genbrugsbutik i går, og jeg er ganske sikker på, at de sniger sig ind i en Tulipaner og tomater-foto-session eller 2 :-)

mandag den 21. februar 2011

SÅ må det godt blive sommer


... tænk at ligge på campings i sådan en svend her!!!

Tjek lige Retro & designcamps hjemmeside, for ideen med at pifte gamle campingvogne op i bedste retrostil er da fuldstændig uovertruffen. De er lige til at leje, og så vidt jeg ved, er der også et par stykker til salg ...

fredag den 18. februar 2011

Så ryger arvesølvet


... eller næsten da, men dette broderi har jeg gemt på længe og jeg bare ventet på den rette lejlighed, til at bruge det.

Vores kære tømrer følger nemlig sin møbelsælgende kone tværs over Atlanten, hvor de slår sig ned i Windy City, og bedre lejlighed til at bruge det broderede jazzband årgang 1962 kan jeg simpelthen ikke komme på.

God tur John og Lene - vi har garanteret lidt arbejde til tømreren, når I vender hjem igen :-)

tirsdag den 15. februar 2011

I Boligliv


Posten har været her med det nyeste nummer af Boligliv.
De tager for alvor hul på havesæsonen med artiklen En lille candyfloss have, som nok kan få tænderne til at løbe i vand.

Som sædvanlig er der en side med tips til, hvor man kan finde ting og sager som passer i stilen ...og se lige, hvem der har leveret puderne  :-)

søndag den 13. februar 2011

Grafik med lyse farver til


Det lysner rundt omkring udenfor, og det har smittet af på de seneste tasker.
Det er bunkerne med de grafiske mønstre der har måtte holde for og farverne kan vist roligt kaldes forårsagtige.

Ferien skal bruges på lidt taxa-kørsel for sønnen, lidt familiebesøg og så skal jeg have minimeret den pukkel af urettede opgaver, som en uge i sengen har efterladt mig med... og så skal der klippes og sys - og drikkes te og spises kage :-)

Tasken ligge på hjemmesiden sammen med flere forårsagtige venner.

tirsdag den 8. februar 2011

Slået hjem i Ludo


Her troede jeg, at dagen skulle bruges på dejlige ting og sager. 
I stedet ligger jeg underdrejet med ømme led, feber, stoppet næse og en hoste, som kan få selv Praktiske gris´ hus til at vælte omkuld.
ÆV!