Viser opslag med etiketten Fastelavn. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Fastelavn. Vis alle opslag

lørdag den 13. februar 2010

Mine damer og herrer...

... Ebeltofts 5-årige svar på Jokeren.

Er han ikke bare for sej? Det syntes han heldigvis selv, han var og han udklædning blev rost til skyerne af de andre i børnehaven.

Syersken var meget spændt på, om kostumet passede, men det gjorde det på en prik. Katrine - den store, storesøster  - har sminket ungersvenden og en god gang gele i håret kompenserede for den manglende hårlængde.

Bemærk de lilla tryllehandsker med den pink stribe. Det er helt bestemt først gang, den dreng bærer noget som helst pink og det var KUN, fordi Jokeren SKAL have handsker på, at de blev godkendt.

Moderen og mosteren har bestemt, at jakken fint kan bruges til storebroderens konfirmation til foråret - Jokeren ved det bare ikke endnu :-)

... og så var der kun 2 børn ud af en hel børnehave, som var i hjemmelavede kreationer - resten var i dragter fra Føtx, BR, Kvikcly mfl.. Hvad blev der af papkasserobotterne, æggemadderne, tandpasta-tuberne og alle de andre selvkomponerede udklædninger?

søndag den 10. januar 2010

Jokeren..



... er det rigtige svar og det var der jo faktisk en del der gættede.

Jeg har fået tydelige ordre på, at det er Heath Ledgers Joker, Anton vil ligne. Ikke noget med Jack Nicholson og hat på til den unge mand.

Hans storesøster er booket til at lægge en passende make-up og moderen vil sørge for en fotodækning, som vil være den rigtige Joker værdig. Så må vi bare håbe, at mosteren kan levere varen ;-)

En vigtig bestilling...

... som bare skal sidde i skabet, kom i går, for Anton Hjælpdreng har bestilt fastelavnskostume. Heldigvis har han skiftet sidste års meget udfordrende ønske ud med et mere overkommeligt.

Jeg skal ganske enkelt fremstille flg i str 116:
En lilla habit
En lyslilla skjorte
En grøn vest - MED knapper
Et par lilla handsker

Men hvem er det Anton, skal forvandles til ?

Gæt med og i aften kommer svaret.

tirsdag den 24. februar 2009

Fastelavn - lidt forsinket


I går der blev der raslet og sunget i det ganske land, men da lå jeg altså helt underdrejet, så mit fastelanvs-indlæg er en kende forsinket.

Jeg har i tidens løb været sat på en del fastelavnsdragst-prøver af hhv. sønnen, kusinen og fætrene. Nogle af dem er blevet syet efter sirlige tegninger og skrappe instrukser - kære niece - andre har været nok så iderige, men nemmere at gå til - kære søn.

Her er bemeldte niece og søn anno 1998. De er på billedet 4 år og prinssesen en så lyserød, som en prinssesse skal være når man er... 4 år. Bemærk roserne, som kækt pryder tylsskørtet og den fiine satin-sløjfe.

Batman kunne knapt fylde dragten ud, til gengæld blev den brugt osse næste år. "Batman" fik iøvrigt specialsyet et Dracula-slag til Halloween sidste år, selv om han på et tidspunkt hævdede, at han ALDRIG skulle klædes ud igen. Som om.

Begge dragter findes endnu i Søstrene Christensens lager for fatelavnskostumer, sammen med Ariel, Sherlock Holmes, Darkwing Duck, en korsridder mm.

De to unge mennesker er nu lange, tynde og mand for deres hat og starter begge på gymnasiet efter sommerferien.

Godt der er en lille fætter, som skal til fastelavn i mange år endnu og som har en god, stor og frodig fantasi. Han ville være citrontræ i år..... men der trak jeg mig altså ;-)