... og jubelen var stor

´

Tirsdag var jeg på genbrugstur, og selv om jeg øver mig i at være mere kræsen, så var bagsædet alligevel pænt pakket, da turen var ovre.

Mit yndlings-bestik er så absolut Arne Jacobsens og mine arme kunne næsten ikke komme ned, da der stod 4 teskeer i en rodebøtte med skiltet 1,- kr./stk.
Jamen, de er spritnye og nu er de også ny-vaskede og klar at røre rundt i min morgen-te. Kan det blive bedre?

Den fine lys-turkise Höganäs- tallerken faldt også ned i kurven.
De fås vist ikke mere, men jeg samler dem op, når jeg støder på dem, for de har den dejligste farve og glasuren er nærmest blød - og så passer de så fint til den limefarvede dug, mor har vævet til mig.

Frisk fra fad

I går stod jeg nærmest på hovedet i boucle-afdelingen i Gug og for at hente de dejligste og bedste og vildeste farver op fra dybet.
Ingen tvivl om, at det kilomæssigt er mit største garnindkøb til dato, men der kommer jo ikke mere boucle, når Kenneth har solgt det sidste, så hamstergenet fik lov til at løbe linen ud.

I morgen afleverer jeg det hele til min mor, som tripper for at få skåret ny trend og sat væven i gear, så der kan rulle flere plaider i stil med den grønternede ud af vævestuen.

... og jeg står klar til at tage i mod med åbne arme:-)

Kenneths boucle møder mors væv

Allerede sidste år, havde Kenneth en vidunderlig busket boucle med på Åbent hus-salget, og jeg snuppede de grønne og turkise cones, der var at få fingre i.

Nu har min mor vævet en plaid af selvsamme boucle-garn og den er let, lun og kæmpestor, faktisk hele 2,40 lang og dermed Fru Christensen seniors længste plaid til dato.
Den er vævet i lærred og sat meget åbent, så boucleen virkelig kommer til sin ret, og jeg nægter at tro at man kan fryse, hvis man er pakket ind i den.
Nu skal vi have fingre i noget mere af Hr. Wellers boucle, for den plaid skal have nogle søskende - og det i en ruf.

... og min mor er gået i gang med at planlægge, udregne tern og garnforburg og jeg skal komme efter dig.

At købe

En bøtte maling i den nederste gråblå 50´er-farve så min gamle far kan lægge sidste hånd på de 2 Æblekasse-loungeborde, jeg har bestilt til Sensommer-og Oprydningssalget.

... og den limefarvede dug under farvekortet er mors værk.

Fra cones til plaids

Kenneth har en udsøgt evne til at finde gode garner, og på et tidspunkt købte jeg et mindre lager af en forrygende, let lambswool-kvalitet af mærket "vi-får-ikke-mere-af-denne-slags".

Alt blev leveret til min mors vævestue, sammen med en bestilling på 3 plaider. Hun får altid frit valg i farvesammensætningen, for så bliver resultatet bedst, og denne gang er ingen undtagelse.

De 3 plaider er så forskellige som nat og dag, men lune og lette, som kun plaider af kvalitetsgarn bliver det.
Den småternede er min personlige favorit, men jeg vil ikke afvise, at de alle kunne få et godt hjem her hos os - selv om vi vist allerede har 5-6 plaids fra min mors hånd, liggende rundt omkring i huset.

Væven skulle jo nødig stå tom, så inden længe sætter mor hør op til nogle lange på-tværs-af-bordet-dækkeservietter, som skal ligge på Kenneth og Liselottes smukke plankebord :-)

Sommerens skønneste onsdag

Der var solskin, glade gæster og i det hele taget var humøret sjældent set bedre, på årets sidste Sommersalgsdag.
Drømmesengen med Andersine og Anders And-puderne var noget af det eneste, som stod i teltet, og den ternede plaid er den sidste af de tre, som mor har vævet, og jeg er vild med de farverige tern.

Palle-øen gav plads til vores Pre-fall udstilling og Løvemose-tesættet til venstre havde mange bejlere.
Det endte med at komme til at bo i et sommerhus ganske tæt på Helgenæs, hos nogle dejlige mennesker, som glædede sig til at drikke te af de store, flade kopper.

Pude-kurvene havde top på fra morgenstunden, men var noget mere slunkne at se på, da vi pakkede sammen :-)

Alt er pakket sammen og sat på lager i garagen, i annekset og i kælderen, og nu holder vi nogle velfortjente fridage - oven i købet i solskin - så længe det varer.

Hvad der kan komme ud af lidt styling

En oprydning, en omrokering af møblerne samt en god billedbeskæring, og pludselig ligner de vante rammer noget fra en "Sådan bor xxx-artikel"

Marketingsassistenten fotograferer på livet løs og nu hvor alle TT-items befinder sig på hendes adresse, så skifter stuen i Kongsgaarde jævnligt udtryk.
Faktisk mente min svoger, at han gerne ville bo der, hvor billederne var taget!
Det gør han så allerede, og man skal ikke kikke særlig langt uden for linsens rækkevidde, før stuen ser ud som den altid har gjort.

Plaiden i forgrunden på det første billede har min altid flittige mor vævet af garn fra Kenneths Wonderland.
Den er så blød, let og lun, at man kunne fristes til at tro, at den var vævet af svanedun.

Lørdags-stramaj

I lørdags var jeg i gode koners lag og i håndarbejdskurven havde jeg lidt strik, lidt bøger og så lidt garn og lidt stramajbund, så der var lidt forskellig adspredelse at vælge imellem.

Stramajbunden vandt og mens snakken gik og kaffen og kagerne forsvandt, begyndte jeg endnu et reste-cirkelbroderi.
Garnet er en blanding af ½ tråd Zephyrgarn og så 3 forskellige tynde bomuldstråde. Kombinationsmulighederne er uendelige og man kan pusle på æget Kaffe-maner, til man får lige præcis den nuance frem, som man drømmer om.

Det tynde, tynde bomuldsgarn er rester fra kæden til en dug, som mor har vævet. Jeg broderer lystigt videre, for hun væver på livet løs, så der er flere liflige rester lige om hjørnet.

Til kamp mod ømme haleben

Mor sidder ofte ved væven flere timer om dagen, og hun elsker det - det gør hendes haleben til gengæld ikke!
I længere tid har hun haft polstret sin siddeplads med tilfældige puder og tæpper, som skred rundt under fruen efter forgodtbefindende, og det går jo virkelig ikke.

Så jeg lavede en ordentlig tyk halebens-forskrækker af en hynde og forærede den til hende i julegave.
Den er garanteret ikke til at slide op, for jeg har brugt Kvadrats Hallingdal på siddefladen og så tilsat et geometrisk stramajbroderi, som jeg ved hendes blik vil lande på igen og igen, mens hun betragter farverne og planlægger det næste projekt.

På væven lige nu har hun et tørklæde, som egentlig er tiltænkt min fætters kone Gitte, men sådan kommer det ikke til at gå, for Fru Christensen den ældre har lavet - og fundet - en søllefejl!
Derfor beholder hun dette tørklæde selv og væver et nyt - og fejlfrit - til at forære væk.

Per har lagt en billedserie fra mors vævestue ud på sin Flickr-side, og du skal være velkommen til at kikke med.

Nordpå

Tidligere i år vævede min mor dette tørklæde til Liselotte.
Kenneth bad så mindeligt, om hun ville lave et herre-tøklæde til ham, hvis han leverede garnet - og det ville hun med glæde, "faktisk blev det til 2, når nu jeg er i gang"

Om lidt kører mine forældre ind i indkørslen, og mens mor og jeg kører til Gug for at aflevere tørklæder, gramse på garn og snakke så ørerne falder af, så, slænger min  far sig i sofaen med krydsord, fjernbetjening og lidt frokost.
Den arbejdsfordeling passer os alle som fod i hose :-)

Kender jeg min mor ret, så har hun tasken fuld af væveprøver, garn-ditto og små sedler med udregninger over, hvor meget garn hun skal bruge til både det ene og det andet.
Under alle omstændigheder, så vil hun nyde at gå rundt i Kenneths garn-paradis - og det vil jeg også.

Så sæt kaffen over Liselotte - vi er på vej og vi har solskin og høj himmel med.

Cashmeretårne til afhentning

På mit bord står der lige nu en smaling cashmere-tårne og venter på afhentning.
De skal til Vejle, ned til min mor, som skal i gang med at lave et herretørklæde af den enkle slags, men med en enkelt distinkt stribe spræl i.
Når det er færdigt, skal det til Gug op til Kenneth, hvor garnerne også stammer fra.

Hun fik første sending cashmere i foråret, og det er blandt andet blevet omsat til det tørklæde, jeg i  onsdags havde med op til Liselotte.
Cashmeren er brugt som kæden, mens der er skudt med ren silke - og det er en meget dejlig og stærkt vanedannende kombination.

Kom indenfor

Vi var på besøg hos mine forældre i tirsdags. Sammen med kameraet forsøgte jeg at fange stemningen på mors vævestue, hvor hun dagligt sidder i timevis og væver af hjertens lyst, mens hun samtidig hører P2.

Der er en juledug er på væven lige nu og den er knapt halvvejs. Vævebænken, med de trofaste følgesvende målebåndet og saksen, er polstret med adskillige filtede plaid-rester, så numsen ikke bliver alt for øm!

  Trendkurvene er fyldt med farvestrålende garn i alverdens gode kvaliteter, og i en lille kurv på vævebænken har hun værktøj og udregninger liggende klar.

På trendens sidste centimeter væver hun farveøvelser, som så hænger rundt omkring til inspiration for både væverske og besøgende. Det allersidste nedklip får jeg og bruger det så, når jeg strikker grise :-)

... og så er hun altså 81.

Oh happy day

Sankt Lukas kirken i Århus indviede i dag deres nye, grønne messehagel og på kirkerækkerne sad blandt andre jeg, min mor og Pelse.

Pelse har med præsten ord været general i projektet, hvor hun har styret en flok af sognets kvinder igennem en lang og til tider besværlig broderi-proces. Stingene, som messehagelen er broderet med, er ikke de letteste sting at få pæne og regelmæssige, men til gengæld er de meget effektfulde. Når dertil lægges at flere brodeuser har broderet på samme projekt, har det krævet både øvelse, disciplin og en hård dommer, for at det hele ikke skulle ende som hjemmesløjd.

Min mor vævede stoffet hjemme i Vejle, og hun og Pelse diskuterede bindinger, garntyper og ikke mindst farver i den helt store stil. Defor sad vi tre på rad og række og ventede spændt på at se herligheden i brug.

... og den messehagel ER en herlighed. Jeg tror alle i kirkerummet kunne høre det lettelsens suk, som steg op fra vores bænk, da præsten pludselig bare stod der i den smukkeste, grønne messehagel i miles omkreds.

Damerne i Lukas kirken har fået blod på tanden, for inden længe går de i gang med den næste messehagel, nemlig den hvide. Målet er, at kirken skal have alle 4 messehageler med samme broderede motiv, så de fremstår som en helhed. Det er et stort arbejde, damerne har givet sig i lag med, men med Pelse ved roret er jeg helt sikker på, at de nok skal nå i mål.

Torsdags-fridag

Maj måned har været den travleste, jeg kan mindes, siden foråret ´93, hvor jeg tog min lærereksamen. Kalenderen har været pakket tæt med konfirmationer, 3x TT-salg, mundtlig eksamen, vagter ved skriftlig eksamen og min fødselsdag ikke at forglemme, men i dag er siden blank og hvor er det velkomment.

Mændene er taget afsted for længst, og jeg har været en tur i haven, hvor der heldigvis var et par æble-grene, som kunne bruges i min nye vase.

Min nabo på Trapholt, Helle, har lavet den og hendes koncept er intet mindre end vidunderligt. Med en osthøvl skærer hun tynde, lange strimler af porcelæns-ler, og ud af dem former hun de skønneste vaser. De ser så skrøbelige ud, men er bomstærke og de er så tynde at lyset skinner igennem dem, så man nærmest tror, at de er lavet af papir.

Herligheden står på den dug, som min mor vævede og forærede mig i fødselsdagsgave og den er selvfølgelig syregrøn.

Det bli´r en dejlig torsdag :-)

Forårspasteller

Pastelfarver er normalt ikke mine yndlingsfarver, men her må jeg bøje mig.

Min mor har begået dette smukke, smukke silketørklæde og den lyslilla farve er bare så sprød, så delikat og SÅ forårsagtigt, at jeg elsker den.

Når mor smider noget nyt på væven, så ringer hun lige for at høre, om det er noget jeg, min søster eller Katrine kan bruge "for det er jo lige så hurtigt at sætte kæde op til 3 tørklæder, som til 1... og så bli´r der også mindre spild"

Vi siger som regel JAAAA, så jeg har 1 tørklæde mere, dog i en anden lilla og uden de smalle striber, og  begge tørklæder kommer på Tulipaner og tomaters hjemmeside i løbet af februar.

14 lagner...

- er hvad der er gået til denne perlerække af dejlige kludetæpper.

Væversken - min mor - er nemlig af den slags der fører logbog, over det hun laver, så hun ved på gram - 800 ca. - hvor meget der går til et kludetæppe som disse og omregnet i lagner er det ca. 2 pr. stk.

Mor har et super-godt farveøje, så jeg lader trygt hende bestemme, hvordan farverne skal kombineres.



-det er utroligt, at så mange forskellige klude kan blive til så harmonisk et tæppe.



- her har hun valgt et grundstof -fnis - som hun så tilsætter lidt ekstra krydderi.




- hvor ville dette lyserøde tæppe være kedeligt uden de grønne, gule og orange pift.

Jeg kan stirre på kludetæppernes farvesammensætninger og -overgange i timevis og er så glad for, at affald kan blive så smukt. Hvem har så brug for "nye" tæpper ?

Troppetransporten har været her

Vores familie er spredt rundt i det østjyske med mine forældre i Vejle, mig og min familie i Harlev og min søster m. familie på Helgenæs. Så vi er svært tilfredse med den østjyske motorvej, især efter at stykkket fra Søften til Skødstrup er blevet indviet.

Vi har altid mange sager som skal fragtes fra den ene adresse til den anden og derfor har vi et familieudtryk som hedder Troppetransporten. Det dækker kort sagt over vores fælles flåde af Citröen Xantiaer, som kan rumme enorme mængder af gods og når alle Xantiaer er på samme adresse, så ligner det til forveksling en halvstor fragtmandscental.

I går lagde vi hus til familetræf, for Albert blev 15, så mine forældres Xantia ankom godt lastet med fødselsdagsgaver, diverse sylterier, 2 bog-rækker fra min fars hånd og ikke mindst 6 kludemåtter fra mors ditto.

Hun har altid totalt frie hænder, når hun væver kludemåtter, så det er som at få julegaver i utide, når de bliver klippet af væven. Denne gang har hun blandt andet været inspireret af mine Georginer, så det lilla tæppe hedder Hannes Georginer. Tæppet længst til venstre hedder i øvrigt Vinterhimmel og det længst til højre Efterårsskov.

Strimlerne er - som sædvanlig - genbrug, det ultimative genbrug vil jeg sige. Her er dels strimler, som er fraklip fra min tid på Toubro Ventetøj tilbage i 80´erne, dels strimler, som er rester fra det jeg går og syr nu. Så en og anden vil kunne genkende en skjorterest eller et retrostykke hist og her.

Tæpperne skal med på Julemarkedet og går det som det plejer, er de ude af butikken igen, inden jeg får set mig om !

Min mor er en haj...

... til at væve!

Hun væver så det er en lyst og hver dag. Hun har en væv, som på det nærmeste fylder mit gamle værelse ud. Der er lige plads til en sværtfremkommelig reol med garn i, en radiator og en smal seng til middagsluren, men resten fylder væven.

Hun væver alt mellem himmel og jord, men hendes yndlings-projekter er at væve duge. Heldigvis. Både min søster og jeg har en pæn stak Mor-duge, som bliver brugt med stor fornøjelse og som bliver vasket og rullet af - vores mor !

Den øverste er den senest tilkomne i min stak og det er en stribet hverdagsdug, som er en kopi af en flere år gammel Designers Guild-sag.

Forrest i billedet ligger min påskedug i skønne, skønne gule og grønne farver. Min mor og en af hendes veninder har hver en påskedug, vævet på samme kæde, men med andre farvesammensætninger.

I øverste højre hjørne ligger så min juledug, som er både lilla, blå, orange og rød i store rolige tern. Når den kommer frem er det jul. Sådan.

Hun er mangeårig stamkunde hos BC-garn i Kolding og da hun var der sidst, fik hun en kommentar om at " du plejer da at købe merinoulden" Så er man vist genkendt på travet! Hun er eminent til at sætte farver sammen og for hende er det nærmest fuldtidsarbejde, når hun får en bestilling på en dug til en bestemt person og dennes bestemte stel. Uha, som hun så laver skitser og bindingstegninger og regner løbelængde ud.

Lige nu er hun booket til at væve stoffet til en messehagel, som bli´r så grøn, så grøn og så flot, så flot. Hvad der så skal på væven er ikke godt at vide, men en plaid eller en dug er et godt bud.

- og så er hun iøvrigt lige blevet 79!