Bedre sent end aldrig

Det startede med at jeg så et billede, som inspirerede mig til endnu et stramaj-reste-projekt.

Jeg begyndte fluks, men så gik jeg kold, fordi jeg ikke kunne matche farverne fra billedet med mit zephyr-garn og fordi jeg konstant måtte formindske og gå på kompromis og til sidst endte broderiet i raseri den store måske-bunke.
Der lå det i mange måneder, men nu er det afsluttet og pryder klappen på en ½-pc-taske, og jeg er faktisk endt med at være tilfreds.

De lyse farver ser noget udflydende ud, men der er faktisk tale om alt fra råhvid, over lysest tænkelige lime, til lys grå. Desværre er fotografen ikke i stand til at fange de  nuancer i det noget grumsede lys, vi holder os i Harlev i dag.

Næste lørdag kan du møde både tasken her og chefen selv, når vi er på Julemarked hos Fru Møllers Mølleri

Striber på italiensk

Det kribler i cardigan-fingrene, når jeg ser denne stribede sag fra Daniela Gregis.
Den er enkel, den er stribet, der er noget interessant lusk med en slags indsnits-stribe lige under ærmegabet og så er der den ene røde knap.

Jeg kunne grumme nemt lade mig inspirere.

Katrine tryller

 

Katrine har hygget sig med en stak gamle Flittige hænder, nogle manillamærker og en skarp saks  - og voila så er der Til-og-fra-kort i verdensklasse.

Hun har givet en Årets gang 1961 samme tur - og det resulterede i super-seje Mande-til-og-fra-kort!

 

Jeg synes, at den pige skal se at få sig en etsy-konto, så hun næste år til jul, når hun sidder på sit usle, kolde studererkammer, kan supplere SUen ved at sælge Til-og-fra-kort til hele verden.

De vil elske dem!

 

... og jeg skal nok minde hende flittigt om det !

Syrligt til en gråvejrsdag

En frisk håndfuld stramajgarn i syrlige farver

... giver mig omgående lyst til at omsætte dette maleri til stramaj, aber nein.

Fru dansklæreren skal rette eksamensopgaver skal hun, og sende censormappe, og læse ekstemporaltekster.

Men der kommer en dag, hvor skolearbejdet er slut for denne gang, og så går jeg i gang - promise!

Hvis nu....

... man boede i et STORT hus, så ville man omgående gå i gang med at lave sig sådan en trappe.

... og hvis nu trappen skulle afspejle de mennesker, som bor i huset, så ville vi give Kongens fald, Præsten i Vejlbye og Mørkets Hjerte  deres egne trappetrin, og både Catcher in the Rye og Grapes of Wrath ville være selvskrevne til det samme.
Faktisk tror jeg, vi ville kunne lave en laaang trappe med yndlingsbogtrin :-)

Her er der mange flere fantastiske trapper og andet skønt fra den store recycle-verden.

Mandags-inspiration

På Feeling stitchy kan man møde alskens moderne broderi - og jeg er toltalt forelsket i denne broderede udgave af forsiden til Rackham den Rødes skat!

Korsstings-iPhone-cover

Jeg har ingen iPhone, men havde jeg det, så havde jeg allerede bestilt dette über-cool gør-det-selv-korsstings-cover.

Det er altså bare en rigtig god ide - og så er der gratis korsstingsmønstre, lige til at hapse:-)

Påskesalg hos Spagat

Sidsel og Line holder Påskesalg i deres nye studio på torsdag.
Læg vejen forbi, hvis du er til plexi-pynt, kunstprint og collager - og deres nye studio er hele turen værd.

Anno 1959

Min mand har scannet alle min fars knap 1800 lysbilleder ind, og hvor er vi glade for, at han gad gøre det.
Nu er det så let som ingenting at hjælpe Fætter Frederik, når han skal bruge nogle billeder fra 50´erne til en skoleopgave.

Billedet af mine forældres første stue i 1959 var et af dem, som blev mailet til ungersvenden og der er indtil flere effekter, som kan få tænderne til at løbe i vand på en genbrugshaj.

De fleste ting lever endnu, for stolene bor hos os og sofaen har mine forældre stadig, sammen med det lille kurvebord, Krenitskålene og det aflange træfad, som er fra min fars hånd.
Tæppet derimod blev slidt i laser og røg ud engang i først 70´erne, men kunne det egentlig ikke godt sættes i produktion igen?

Sofabordet, som kunne hæves, så man kunne sidde og spise ved det, endte sine dage hos naboens Yvonne da hun flyttede hjemmefra.
SUK, for det er da så übercool, at det gerne måtte stå i vores stue.

Konfirmationskjole-inspiration

Bagsiden af nogle broderimøstre viste sig at gemme dette fantastiske bud på hhv. konfirmationskjoler og anden-dagstøj, og jeg skal da lige love for, at især anden-dagstøjet er af en ganske anden kaliber, end den de nykonfirmerede drøner op og ned af Strøget i nu om dage.

Men stilen er tilbage, godt hjulpet på vej af fx Mad men, og niece-Katrine var der som et søm "Er der mønster den grønne kjole" Det er der så desværre ikke, men inspireret, det kan man da nemt blive.

Et tidsmæssigt gæt på lande på midt-60erne, blandt andet fordi naboens Karin og Yvonne havde konfirmationskjoler, som lignede den forrest i billedet rigtig meget.
De havde også Beatles på væggen, touperet hår og spidse sko m. stilethæl, og lille Hanne sad på deres slå-ud-sofa og kikkede og lyttede betaget til ALT, hvad der kom fra deres hjørne af verden.

Oilily-samlingen

Jep, jeg har en Oilily-samling. En samling af deres formidable kataloger og alderspræsidenten er nr 9 fra 1988. De er blevet læst mange gange og flere af dem er lappet sammen med tape og har er bøjede hjørner og krakelerede forsider, men de bliver ALDRIG smidt ud - om så alle verdens Feng-shui-ryd-op-i-dit-liv-konsulenter stod på min dørtærskel.

Alt i alt har jeg ca. 25 kataloger og langt de fleste er hentet i nu hedengangne Boutique Jane i Århus. Nu laver Oilily ikke længere trykte udgaver af katalogerne, og jeg ved godt, at det sparer regnskov og alt muligt, men det er altså ikke det samme at sidde og "bladre" i et  download som i en papirudgave.

Detaljerigdommen i Oililys produkter er enorm og det firma har haft en kolosal indflydelse på brugen af farver, mønstre og detaljer indenfor tilbehør og børnetøj.
Niece-Katrine er fx døbt i en ægte Oilily-kopi-kjole fremstillet af mosteren efter nøje granskning af et bitte-lille billede i et katalog - og jeg er ikke den eneste, der har kopieret en Oilily-ting.

Mit første Oilily-indkøb var i øvrigt et eksemplar af den trøje, som pigen til højre på billedet har på, og da jeg senere fandt stribet stof i nøjagtigt samme farver, som hendes gamacher var min lykke gjort.
Blusen ligger nu på min museumshylde, men mine tørklæder og mine gule støvler bruger jeg stadig, og når jeg en gang kommer ned til deres outlet i Holland - så er Visakortet på forhånd er fyldt til bristepunktet :-)

Gul

Gul bliver den nye pink, siger Lii Edelkort, og det hilser jeg velkomment, for gul er den dejligste farve.

På en runde i huset fandt jeg min yndlings terapidug, en Lyngby tekande, mit nye tørklæde indkøbt i Aalborg og smidt over en matchende stol, gule tulipaner, som ikke nåede at komme i jorden - suk -, en Marimekkotaske med smæld på, et par gamle Peanuts-hæfter, en Tricia Guild plaid, som man ikke lige overser, mine elskede, meget slidte Oilily-støvler og 2 Confetti-tallerkner med dagens citron på.

Et sted i gemmerne ligger den kanariegule kedeldragt, jeg i midtfirserne gjorde Århus usikker i. Tilbehøret var på ægte firsermaner et kæmpestort sort tørklæde, sort bælte og de største, sorte sørøverstøvler man kan tænke sig.

Tulipaner og tomater er i den grad klar til gult - og det er jeg også :-)

2011 - come on!

Friske farver, ny inspiration og et godt broderi. Så har vi slået tonen an til 2011, som helt sikkert bliver et forrygende år, med både folketingsvalg og hvad har vi.

Måske man skulle gå i træning for at kunne sidde så henslængt, i en så chik kjole og i en så chik stol?
Og dog, for Nancy Wilson og jeg ligner ikke hinanden særlig meget, hverken hvad angår stemme eller figur, men man har da lov til at drømme.

Coveret stammer fra husbondens velassorterede pladesamling - jo han både køber og lytter til ægte LP´ere endnu - kruset er fra lageret og tehætten er solgt for længst. Men stilen, den er god :-)

Min søns svaghed for kapper

Sidst Albert var rigtigt klædt ud - hvis vi ser bort fra diverse teaterforestillinger i skolen - var til fastelavn da han var 8 år.

Han bestilte et Sherlock Holmes-kostume, som han styrede ned i mindste detalje. Moderen syede på livet løs og især kappen og hatten vakte både glæde og opsigt. Det samme gjorde i øvrigt bedstefaderens aflagte pibe, som den unge Sherlock bappede løs på med et meget alvorligt ansigtsudtryk.

Først nu synes han, det er sjovt at klæde sig ud igen, så i dag er han taget i skole klædt helt i sort med fodlang kappe og det lange, glatte hår holdt på plads af en ikke uanseelige mængder gele. Hvorfor?

Fordi det i dag er Guy Fawkes-dag i England og Albert en stor fan af V for Vendetta,  hvor hovedpersonen gemmer sig selv og sin identitet bag netop en Guy Fawkes-dragt .

Vi måtte opgive at finde den helt rigtige hat og tiden var ikke til at lave en selv, men kappen den havde vi på lager fra en Halloween-happening på efterskolen. Summasumarum, så han altså rimelig sej ud, da han skred ud af døren i morges.

... så selv om man på et tidspunkt forsværger nogensinde at skulle klædes ud igen, så kan ens helt og altså få en på andre tanker - og så kan det nok være, at man er glad for at have en mor, der kan traktere en symaskine :-)

Posten har været her...

... med min bestilling fra amazon og nu har jeg faktisk ikke tid til at tage på arbejde - eller sy - eller rydde op efter det nylige stofskred.

Men jeg er skrap, for jeg må ikke sætte mig i sofaen med de nye bøger og bladre og sukke og ahh-e, før jeg har været på arbejde, ryddet op efter stofskreddet og syet noget mer. Jeg er en hård chef, er jeg !

NÅR jeg så rammer sofaen, så bli´r jeg til gengæld siddende et stykke tid, for jeg har ønsket mig især Julie Arkells bog meget længe. Hun kan noget helt særligt - jeg er vild med hendes ting.

Før og efter

Først havde vi et smukt, ensfarvet motiv på en baggrund i en lidt kedelig, grumse-gul farve.

Så gik marketingssassistenten i lageret og fiskede broderigarn i friske farver samt et stykke dejlig, saftiggrøn bomuld frem. Dernæst trak hun ligesom de lange stængler ud af mønsteret, stillede dem op på række og broderede løs.

Voila - et moderne og farverigt broderi, som siger efterår på den fedeste måde.

Waste not, want not...

... er et citat, jeg er stødt på i amerikansk sammenhæng, og det er vist nok af nybyggeroprindelse.
Jeg har taget det til mig, for det er jo lige det, jeg gør, altså bruger det hele og  prøver på ikke at "trænge" alt for meget.

Pap-bagsiderne fra de indrammede broderier bruger jeg at lave til skabeloner til mine modeller af. Skabelonerne får en holdbarhed der er svær at hamle op med, og jeg er fri for at fedte rundt med knappenåle og tynde papir-modeller.

Delene til hver enkelt model samler jeg med en snor, og så op på knagerækken med dem.
Nøjagtig samme princip, brugte vi på Toubro, da jeg arbejdede der. Vi havde så godt nok også en ordentlig svend af en oplæggermaskine, som kørte på et klippebord på 3x12 m og en skæremaskine af den slags man kun brugte med venstre hånd forsvarligt pakket ind i en slagterhandske.

Jeg må nøjes med mit gamle spisebord sat op på stiletter og en skarp saks, men det passer mig egentlig ganske fint :-)

I morgen

 2 gange om året kører Pelse og jeg til Vejle for at shoppe igennem på Tex-stil messe. Vi køber næsten altid bare lige lidt mere, end vi har stående på vores sedler, men det er altså prisen for at tilbringe en dag blandt messestande, som bugner af alt, hvad et håndarbejdshjerte kan begære.

Jeg har mødt mange, som er tilbageholdende med at lade sig momsregistrere, fordi de synes, det er for bøvlet med alt det der regnskabs-noget. Gør det alligevel, for det tjener sig altså hurtigt ind på både den økonomiske og den inspirationsmæssige konto.

Når jeg vender hjem fra jagtmarkerne i morgen, skulle der gerne være indkøbt både festlige knapper, farvet elastik, basis-stof, bændel i metervis og så det der ikke stod på sedlen :-)

Der er visse fordele...

... ved at have en mor, som har været folkeskolelærer i en menneskealder, og som stadig er lagerførende i noteshæfter af den fede, retro-agtige slags.

Så nu bor alle de gode ideer og de vidtløftige tanker omkring Tulipaner og tomater i dette grønne Esselte-hæfte anno 1970-ish og der bor de rigtig godt og meget trendy.

Inspiration kan man aldrig få for meget af

Denne smukke silkeindbundne bog havde mine mænd med hjem til mig fra Hamborg sidste sommer. Den stammer fra en udstilling, hvor balletdanseren Nijinskys tegninger var udstillet sammen med værker af andre kunstnere fra samme periode eller kunstnere, hvis stil lignede hans.

Jeg anede ikke, at Nijinsky havde tegnet, men jeg er vildt optaget af hans former og linier. Han tegnede kun i en meget kort periode - 3 år tror jeg det var - og så dansede han videre. Alle hans værker er meget lineære, for han havde et princip om kun at tegne geometriske linier såsom cirkeludsnit og den slags.

Denne babushka eller matryoshka måtte gerne bo på min væg,  for sikke farver og sikke linier. På mange måder er der meget langt fra hende til de yndige babushkaer, som i dag findes på diverse mere eller mindre lyserøde metervarer. Der er lige som lidt mere russisk vinter, borscht og livegne over hende her, og det kan jeg rigtig godt lide.

Apropros dette relevante indlæg, så har jeg ikke tænkt mig at kopiere Nijinskys linier, men jeg er altså vildt inspireret af dem...