Viser opslag med etiketten Helgenæs. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Helgenæs. Vis alle opslag

tirsdag den 21. juli 2015

Porcelæns-brag



Tiden drøner afsted og i morgen har vi sidste Sommersalgsdag for i år.
Lige nu regner det, men det har vi en klar aftale om, at det ikke gør i morgen :-)
Vi slutter af med at sætte vores porcelæn, glas og andre småting ned med 25%. Det gælder altså IKKE møblerne og vores bløde sager.
... og for en god ordens skyld, så har vi været en tur billed-arkivet, og derfor kan varerne på billedet  godt være solgt allerede.

mandag den 13. juli 2015

Så kom vi i gang



Dagen inden Sommersalget bød på teltopsætning i det vildeset blæsevejr og så måtte Hjælpedrengen og hans far fjerne en bisværm, som havde sat sig i hækken ved indgangen til haven.


Lørdag bød på det fineste vejr med solskin og næsten vindstille - så pigekjolerne hang ganske stille.


Denne unge og meget charmerende nordmand var ikke til at drive væk fra Børnebordet med biler, træklodser og andet godt.


Et bord var fyldt  med blåt porcelæn og glas, som matcher de bløde, blå sager.


... og intet Sommersalg uden en camping-opstilling :-)

Onsdag er der åbent i Sommersalgshaven igen, og kl 11-13 er VW-cafe hos os og laver dejlig kaffe, mens Hjælpedrengen står klar med sin isbar-

onsdag den 2. juli 2014

Cafe-aftalen er i hus




Vi elsker VW-cafe og Christoffer, som laver den skønneste kaffe og som vi havde besøg af  på Sommersalg ´11 og ´13.

For et øjeblik siden faldt årets aftale på plads, så glæd jer til d. 16.7. mellem 11 og 13, for da holder den fine VW-cafe igen ovre i naboens indkørsel, klar til at servere kaffe i verdensklasse til alle Sommersalgs-gæster.
Vi stiller borde og stole op, så der er mulighed for at tage sig et lille hvil med havudsigt og en dejlig kop kaffe - og vi har bestilt solskin i massevis :-)

mandag den 10. december 2012

I sne og slud...

 
... kørte jeg søndag til Silkeborg for at lukke og slukke for dette års julemarkeder.
Mens jeg gjorde det, kørte Per og Albert til Helgenæs for at fejre fætter Frederiks fødsesldag.
 
 
Per havde som altid sit kamera med og gik sig en rask tur med øjet fladklemt mod søgeren.
Det resulterede i en smuk serie billeder af Helgenæs i vinterdragt.
 
 
... og præcis hvem det er, der gemmer sig i snefoget ude på bugten, ved vi ikke.
Familiens skibsnørd har dog en klar fornemmelse af, at det er det dykkerskole-skib, som Flåden til daglig har liggende  i Ebeltoft.

fredag den 22. juli 2011

Gentagelse ønskes


Udsigten fra terrassen på Helgenæs onsdag morgen kl 5:45 lovede godt for Sommersalgsdag 2 - og det blev godt, rigtig godt endda.

Vi havde besøg af en flok af de faste Sommersalgskunder fra både nær og fjern og masser af nye ansigter, som var mindst lige så velkomne.
Heldigvis, var det ikke mange, der gik tomhændede hjem ;-)

Onsdag d. 27. er sidste Sommersalgsdag i denne omgang, og hvis alt går som planlagt, så er hele Team TT på banen den dag.
Hjælpedrengen sendte mosteren den sødeste sms, hvor han fortalte, at han savnede Sommersalget - og det må da siges at være noget, når han elleres løber rundt nede i Kroatien  med masser af sol og fri adgang til Flimmingpool :-)

Nu håber jeg bare, at Vorherre også er os venligt stemt på onsdag og mit eneste ønske er TØRVEJR.

fredag den 16. juli 2010

Røde puder på bænk


Indrømmet, det lyder som titlen på et stykke impressionistisk billedkunst, men det er altså Tulipaner og tomaters store sommerhit, det drejer sig om.

Allerede i forsommeren blev de røde puder revet ned af hylderne her i verdensfirmaet og det fortsætter her på Sommersalget. Men hvem kan undre sig over det, når de præsenteres så kækt, som her, hva´?

Vejrudsigten er fortsat lovende for onsdagens sidste Sommersalg og vi er i fuld gang med at finde goodies frem til porcelænsudsalget. Så der er masser af gode grunde  til at lægge vejen forbi Helgenæs på onsdag.

torsdag den 15. juli 2010

Team TT i fuld sommer-ornat


At stable 3 x Sommersalg på benene er ikke noget at spøge med, og det kunne slet ikke lade sig gøre uden hjælp fra marketingsassistenten, hjælpepigerne og hjælpedrengen.

De er en uvurderlig hjælp, når der skal stilles telt op, køres adskillige bilfulde udstyr, porcelæns-kasser og masser af puder, tasker mm.til Helgenæs og ikke mindst  når der skal stilles op i haven. Heldigvis har vi alle vore spidskompetencer og chefen sætter stor pris på at begge hjælpepiger er indehavere af  en meget smuk og letlæselig håndskrift, at hjælpepige 1 er en gudsbenådet opstiller med flair for både farver og festlige kombinationer, at hjælpedrengen er Danmarksmester i kørsel med sækkevogn for 6-årige, at hjælpepige 2 er den sikre, venlige og kompetente bogholder og at marketingsassistenten er en topkvalificeret trendspotter, indpisker og listeforfatter.

I lørdags var en af de sjældne lejligheder, hvor vi alle var samlede, så vi benyttede os af lejligheden til at få taget et længe ønsket gruppebillede. Hjælpepigerne har vi stående til højre i billedet, marketingsassistenten og hjælpedrengen til venstre og chefen selv - i lettere opløst tilstand - står i midten.

søndag den 11. juli 2010

Forvandling


Haven i Kongsgårde lørdag morgen kl. 6:15 i solskin og med temperaturer, som varslede en varm og tør dag. De første beslutninger for opstillingen er taget, men der er laang vej endnu  til et kundeklart Sommersalg.


Samme sted lørdag kl 10:30, stadig i solskin og nu med haven fyldt med sager og skønne kunder. Temperaturen var fortsat høj og det var den resten af dagen. Vi drak umådelige mængder af væske og skiftedes til at sidde på terrassen for at få lidt luft og lidt hvile til de trætte fødder.

I dag sunder vi os, og de følgende to dage skal jeg sy nye varer, så der ikke er tomme hylder, når vi åbner haven igen på onsdag.

fredag den 9. juli 2010

Det bli´r godt...


... for er der da nogensinde nogen, der har set en bedre vejrudsigt for et Sommersalg, ja jeg spørger bare.

Xantiaen er  - som altid - hårdt pakket, mine forældre kommer ved 13-tiden for at fylde deres Xantia til bristepunktet og så kommer hjælpepige 2 lidt senere og fylder sin Ford.

Når der er læsset af i Kongsgårde sidst på eftermiddagen, rejser vi teltet, stiller borde op og hjælpedrengen skal køre en hel masse med sækkevogn. Lørdag ved daggry, næsten da, myldrer marketingsassistenten og jeg ud i haven iført højt hår, et krus varm te og fornuftigt fodtøj og begynder at stille op til årets første Sommersalg.

Vi glæder os til at slå "døren"  op til haven på Asgilhøjevej 59 i Kongsgårde kl. 10 i morgen, og med den vejrudsigt kan det kun blive en fantastisk dag, der venter os.

søndag den 4. juli 2010

1260


Før jeg mødte Elsebeth, anede jeg ikke, at 1260 grader er den temperatur, ovnen skal nå op på, før hendes keramik er brændt, som det skal være. Er temperaturen for lav, går det galt og er den for høj, ligeså.

Elsebeth er en af de fastboende i Kongsgårde, og hun har butik lige bagved eller under Brugsen. Den beskrivelse lyder sær, men det er passer godt nok. Hun laver smukke ting, som i den grad emmer af sommer, og glasurernes farver er som taget ud af havet, himlen og stranden. Lækre, lyse turkise kopper står ved siden af spøde, strågule kander og alle tingene er skabt hjemme i Elsebeths værksted.

Hvis du komme til Sommersalg, må du ikke snyde dig selv for et besøg hos 1260, eller for den sags skyld nogle af de andre keramikere og billedkunstnere, som har slået sig ned på Helgenæs.

mandag den 28. juni 2010

Banneret er oppe !


Hækken blev klippet og inden der var blevet ryddet helt op, skyndte vi os at få banneret op at hænge. Så nu kan vi roligt sige, at vi holder Sommersalg i Kongsgårde bag hækken med Tulipaner og tomaterbanneret.

 Fotomodellen er selvfølgelig min hjælpedreng Anton, som iført sommersmil, overalls og rokketand er SÅ klar til Sommersalg. Han er en hård forhandler, så vi er endt med en lønaftale, som hedder 2 pakker fodbold-mæker pr. arbejds-dag og vi har sat første portion mærker ind i VM-albummet!

søndag den 27. juni 2010

Dejlig, dejlig week-end


Først så man lige sine puder i Politikens Lørdagsliv!

Endnu en gang var det i en boligreportage om Karen Skotte-Lunds fuldstændig uimodståelige hus, som ligger så smukt, som tænkes kan, i bakkerne ude ved Ebeltoft.

Søndag gik turen til Kongsgårde med første bilfuld sommersalgs-sager. Efter tømningen af bilen - med behørig hjælp fra hjælpedrengen, hængte vi banneret op på hækken - og det er SÅ flot. Solen skinnede på Helgenæs og omliggende pastorater, vandet var spejlblankt, så jeg synes det lover rigtig godt for årets Sommersalg.

fredag den 25. juni 2010

Proto-type


Så har jeg ferie, og jeg fejrede dagen med at lave en prototype til en ny taske. Den nye model kan nemt rumme en A4-mappe og den har fået både en regulerbar hank - det får pc-tasken også fremover - og en indvendig lomme og så er den lukket med en lynlås! Så til alle jer der har efterspurgt en Tulipaner og tomater-taske med lynlåslukning, kan jeg bare sige : Nu er den her :-)

For en gang skyld er det ikke et broderi, der er i centrum, men et trykt, sort/hvidt ophæng med et Danmarkskort på og jeg har tilføjet en lille rød broderet plet på Helgenæs, hvis der nu er nogen, der ikke ved, hvor det er.

Årets banner hentede jeg i går, og det ligger klar i bilen, som kører til Kongsgårde med første læs porcelæn til Sommersalget på søndag. Når hækken er nyklippet, hænger vi banneret op og så er der kun 14 dage til det hele går løs...

tirsdag den 15. juni 2010

Om ikke ret længe...


... rykker Tulipaner og tomater sædvanen tro til Helgenæs for at holde Sommersalg. Sidsel har lavet den skønne, sommerlige plakat her, og hun er også kvinden bag det banner, som bliver hængt op på hækken på Asgilhøjevej 59, i Kongsgårde, så snart det er trykt.

Hjælpedrengen er top-klar og vil i år være tilstede ved samtlige Sommersalg, hvilket både moster og hjælpedreng glæder sig til. Porcelænet er ved at blive tjekket for vinterskader og syersken kan næsten ikke vente på, at eksamenstiden er overstået, så hun kan rykke ind på syværkstedet på fuld tid.

NU venter vi bare på sommervejret :-)

fredag den 4. juni 2010

Skal det være, så lad det være



"NU blomstrer Elsebeths klematis - lav en Mormor-tehætte som passer til, så tager jeg nogle billeder, som oser af sommer"

Sådan lød ordene fra min fotograferende søster, så jeg smed, hvad jeg havde i hænderne, lavede tehætten og 4 timer senere havde hun taget dette billede.

Både bænk og clematis bor i Kongsgårde på Helgenæs og lige netop der åbner vi d. 10.6. haven for den første af årets Sommersalgsdage.

onsdag den 13. januar 2010

Frisk fra trykken



Dagens tur rundt i byen bragte mig blandt andet forbi trykkeren, for at hente en kasse fuld af dejligheder.

Kassen er fyldt med nye visitkort og noget ganske nyt i TT-sammenhæng. De nederste små kasser indeholder nemlig hang-tags, som jeg har lært det hedder... nu med huller! Så fremover bliver de håndtrykte manilla-mærker afløst af vores egne mærker og jeg kan næsten ikke vente med at få monteret dem på sagerne, bare for at se, hvor fedt det kommer til at se ud ;-)

Det er selvfølgelig Sidsel, som står bag herlighederne, og jeg er bare SÅ glad, for de ting hun laver til mig. Godt hun kom gående ind i haven på Helgenæs for et par år siden :-)

torsdag den 15. oktober 2009

Biller og fisk



Vi ilede ud i gårsdagens høje solskin for at få taget billeder af de seneste frembringelser.

Det er ikke let at finde broderede drengemotiver, så jeg sætter af og til mine brodeuser på sagen og billerne her er så drengede som noget kan være. Masser af farver, følehorn, ben og underlige gevækster, som nok kan tiltale en rask dreng.

Resten af stofferne stammer dels fra et par gamle herreskjorter, dels fra min retrobunke og så er der også lidt nyt, som stoffet med guldfisk i poser!

Fotosessionen foregik på Helgenæs, og der bor der jo som bekendt en hjælpedreng ved navn Anton. Han havde fået besked på, at han IKKE skulle være fotomodel i går, men det var altså meget svært at holde sig væk, alt for svært. Hvis man ser godt efter, kan man se at tæppet ligesom buler ud og at der stikker et par nissetribede sokker ud forneden. Det er hjælpedrengen som på ægte nisse-maner sneg sig med på billedet alligevel. Den dreng er ubetalelig :-)

- og rigtig velkommen til jer som kikker indenfor efter at have set os i BoligLiv :-)

mandag den 4. maj 2009

Week-endens høst



Jeg er røget ind i en stime, for nu stod der igen 4 Pala-vaser og ventede på mig - og de kommer alle med til Helgenæs.

Den grønne til højre er rigtig smuk og relativt sjælden. Een gang før har jeg haft en vase i den farve inden for rækkevidde - og så smadrede PostDanmark den på vej til mine udtrakte arme, selv om den var pakket meget forsvarligt ind !

- den turkise er så frisk, gid jeg havde den i den store udgave.

Mig bekendt findes Pala i 4 størrelser og de 3 ses her. Den 4. skulle stå til ventre for de 2 lilla og er lidt fladere og mindre. Nåh ja, så er der altså osse den model, hvor der er flere etager på, men den ses ikke særlig ofte.

tirsdag den 2. december 2008

Et hit


Pakhuset, som week-endens Julemarked løb af stabelen i, er en gammel, charmerende og uopvarmet bygning, så vi lavede en ordentlig omgang Hvid gløgg, som vi tilbød vores kunder et glas af for at få lidt varme.

Den gløgg fik så mange rosende ord med på vejen, at min søster takkede nærmest i det uendelige på Karolinepigernes vegne....

Den hvide gløgg er et fantastisk alternativ til den måske lidt slidte røde gløgg og er noget lettere i smagen, men bare rolig, der er procenter i. Søndag løb vi tør for rom, så vi erstattede den med cognac og det virkede lige så fint. Fyldet i denne gløgg er mandler, rosiner og grønne vindruer og de druer gør altså lige en forskel til den gode side :-)

Jeg tror allerede vi nu har besluttet, at der også bliver Julemarked i Kongsgårde næste år. Dels var der mange besøgende - tak for det - dels var der mange lokale, som syntes, det var en rigtig god ide. Så vi ses næste år i Kongsgårde.