torsdag den 31. juli 2008

I mit næste liv ....


... vil jeg have et klippebord på 1,75 x 2,25.
Så bli´r jeg nemlig fri for at sende mand og hund i kælderen, mens jeg ligger på gulvet for at samle tæpper.

Jeg laver tæpper med klokkestrenge eller andre broderier på - surprise - og de er 1,40 x 2,00.

Mit klippebord, som er et gammelt spisebord arvet fra mit allerførste bofællesskab tilbage i 1980 - tak Ole og Robin - står med den ene plade trukket ud og det er rigeligt til de fleste opgaver, men ikke tæpperne.

Min far har lavet benforlængere til bordet, så det har den helt rigtige ståhøjde og i det daglige fungerer det rigtig fint.

Men når der er tæpper på tapetet, må jeg bsætte stuen, så hallelujah for tolerante mænd, sønner og hunde.

PS: Det er bagsiden af et blåt tæppe med en akvarie-klokkestreng på, I ser.

PPS: Det var hammervarmt at samle 3 tæpper på samme dag. Er der måske en lille byge i udsigt ?

lørdag den 26. juli 2008

Til ispenge og andet vigtigt


Børn og bedsteforældre er en god sommerkombination. Hvem kan ikke huske den der sitrende glæde, når man fik lidt penge stukket i hånden, som var ens helt egne og som man helst skulle bruge på is og slik uden at mor og far fandt ud af det ?

Heldigvis er den slags små sammensværgelser ikke gået af mode og på Sommersalget kommer der masser af bedstforældre med børnebørn, som kikker, snakker og hygger sig gevaldigt.

Når så sammensværgelsen om ispengene er i fuld gang, så skal man jo da ha´ en pung at gemme de der ispenge i.

Så her er mit bud på små søde ispenge-punge. Uha, som det kan tage lang tid at vælge, når der både er punge med bamser, blomster og får på.

Krokodillepungen er afsat til Anton, som betaling for slæbning af kasser, godt humør og ikke mindst værtsfunktionen omkring havens trampolin. Den er der nemlig bud efter, når der er sommersalg

mandag den 21. juli 2008

En stramaj-gave


Når andre tænker på mig, inden de smider broderier i den stooore skralde-spand, så bli´r jeg glad.

Min mand kom for et par dage siden hjem med en stak stramaj-billeder fra en kollega, som havde været i gang med at rydde op.

Min jubel ville ingen ende tage, da jeg så, at Ebeltoft rådhus prydede det ene broderi. Jeg havde straks en pc-taske i tankerne, som jo helst skulle nå med på sidste sommersalgs-onsdag. Så ud af rammen med rådhuset og her er den så, tasken, klar til at indtage Helgenæs på onsdag og lur mig, om den ikke bli´ r solgt samme dag, for lokalpatrioter findes osse på Mols.

Sidste onsdag var en blandet fornøjelse. Vi stillede op med mere inde i teltet end gangen før, for vejrudsigten lovede byger, men syntes alligevel, at skyernes flugt tegnede så godt, at vi godt turde have bløde sager i haven også. Det gik fint .... men kl. ca. 16 så gik det galt. En skytømmer af de store åbnede for sluserne lige over Asgilhøjevej 59 og så løb vi stærkt for at redde så meget blødt som muligt fra vandmasserne. Vi nåede ikke at få alt i tørvejr, så da vi kørte mod Harlev onsdag aften, lå der pudebetræk, poser, smådyr og meget, meget mere spredt ud til tørre rundt om i hele huset.

Bortset fra det var det en dejlig dag, med gensyn med gamle kunder og møde med nye. Dejligt.

Symaskinerne snurrer, for på onsdag er sidste sommersalg for denne gang. Vejrudsigten ser fantastisk ud, så kom ud i sommerlandet og hils på, det kunne være så hyggeligt..

mandag den 14. juli 2008

Mig og min farmor


- ja hun blev altså kun kaldt Farmor, når jeg skulle forklare andre om hun var min far- eller mormor, for vi kaldte hende allesammen Bedste. Hun hed Anna, var født i 1901 i Lavensby på Als og var en kone, som virkelig var husmor i den allerbedste forstand.

Hun havde en kalgård - alsisk for urtehave - med alt til faget hørende, fra kartofler over ærter og gulerødder til jordbær og hindbær. Alt stod i lige rækker, der var bar jord mellem planterne ikke noget med lidt ukrudt hist og her. Ærterne havde min farfar lavet fine hegn til, som blev opbevaret i kælderen om vinteren og de blev sat op, når ærterne blev ranglede og skulle have støtte.

- og så var der jordbær og hindbær. Bedste plukkede først de gode bær og så fik børnebørnene lov til at plukke rent, mens min farfar sov midagslur. Bedste kogte hindbærmarmelade og lavede saft der smagte af sommer, også når vi drak det i februar.

Faktisk havde Bedste og jeg gang i en ordentlig omgang hindbær-marmelade-kogning da Charles og Diana blev gift. Vi gik til og fra og havde det dejligt. Jeg fik adskillige glas med hjem i lommerne på min rygsæk og de klarede turen til Århus, næsten uden men.

Da hendes hus blev solgt, sørgede min kloge mor for, at der blev taget masser af hindbærskud med hjem til haven i Vejle. Jordbærrene havde vi allerede fået aflæggere af tidligere, for min søster elskede jordbær som barn, så min farfar sørgede for en kasse med aflæggere en gang for snart 40 år siden.

Vi købte hus i 1996 og det første forår leverede mine forældre både jordbær- og hindbærplanter med alsiske rødder til min urtehave og de trives ganske godt. Det er NU, der er hindbær og der er mange i år og dem min mand ikke sætter til livs med mælk på om aftenen, dem koger jeg marmelut af. Ikke som bedste gjorde, hvor de stod i den kolde kælder og trak med sukker på i store fade til hele kælderen til sidst duftede af hindbærsaft, men med god sukker, lidt citronskal og resterne af jordbærrene fra i går.

Lige nu dufter hele huset og en portion yoghurt af den gode med hindbær-jordbær-marmelut på smager så dejligt, så dejligt.

I disse sortsfikserede tider, må jeg melde, at jeg ikke aner, hvilken sort bærrene tilhører, men de mugner let og er modtagelige for hindbærorm.

Til gengæld de smager så godt, så godt, har den skønneste farve og er hårdføre som ind i....

søndag den 13. juli 2008

For pokker da


Se, sådan så mit klippebord ud, da jeg forlod huset i tirsdags for at køre til Helgenæs.

Jeg kan love for, at der var tryk på til det sidste. De 20 sidstilkomne poser fik trukket snor i, lige inden jeg ramte puden tirsdag aften og efter vi havde slæbt borde, møbler og porcelænskasserne ud i teltet.

Jeg sov ikke særlig godt den nat og det skulle vise sig at være rigtig dumt, for vi fik travlt.

Op kl 6 og i gang i haven med det store opstillingsshow, kl 8:30 kom hjælpepige 2 med 4 rundstykker - det ene lå der endnu da vi lukkede biksen kl 18 !

Vi var sædvanen tro ikke færdige med at stille op, da klokken blev 10 og det var vi sådan set heller ikke, da den blev 18. Vi fik ingen frokost og hjælpepige 2 nåede 1 sølle smøg i løbet af dagen, for der var så mange dejlige mennesker, som stak hovedet og hele kroppen, ja i nogle tilfælde endda hele familien, ind i haven. Vi løb og vi satte rekord i alt, hvad der kunne sættes rekord i. DEJLIGT, DEJLIGT, DEJLIGT.

Der var helt stille omkring os og klokken var 21, før alt var pakket ned igen og kassen gjort op. Det skulle vi nok ikke have gjort, for det viste sig, at vi havde talt en del forkert. Vi bestemte senere, at vi havde været for trætte og at man ikke skal gøre kassen op, når man er træt ;-)

Vejret var skønt og det ser ud til at gentage sig på onsdag, så nu håber jeg og hjælpepige 1 på, at vi får lige så travlt og at der kommer mange dejlige mennesker i haven. Frokosten er sikret denne gang, for min mor kommer og er forplejningstropper, så den side af sagen er i orden.

Klippebordet er ryddet og nu skal der gang i opfyldningsproduktionen, for nyt skal der til.

tirsdag den 8. juli 2008

Til fest og den slags


Altså, der er kjoler man går i børnehaven i og der er kjoler man går til fest i og jeg vil mene de 3 her tilhører sidste kategori.

Her er der gang i kaffedugene, de blidere farver og de søde blomsterknapper.

Det er altid sjovt at lægge mærke til hvilke kunder/mennesker der tiltrækkes af hvilke fx kjoler. Denne model er det ofte de små piger selv eller bedstemødrene, som falder for. Der er lidt prinsesse over det og der er nostalgi og genkendelse i broderierne og den lille pigekrave. Mødrene ser som regel kun de sarte farver, strygningen og mangelen på børnehave-quality.

Lige nu bærer mit syrum overordentlig meget præg af, at der har været intensivt gang i både maskiner og stofbunker. Faktisk er der lidt Sodoma og Gomorra over det, men pyt om nogle timer er jeg på vej til Helgenæs og jeg glæder mig. Oprydningen må vente til jeg er retur igen på torsdag.



søndag den 6. juli 2008

Regnvejr og tagrender


Vi bor i et gammelt hus, som vi har givet en overhaling i løbet af foråret med nye vinduer, nyt badeværelse mm.
I går kom der lidt velsignet regn og pludselig lagde jeg mærke til en ny lyd, et vedvarende pling - pling - pling. Sådan stille og roligt, nærmest meditativt.
Hovedet ud af vinduet inde hos Albert og så forstod jeg. Det var lyden af regnen, som dryppede ned i vores nye ZINK-tagrender.
Åh lykke, at der nu er en køn lyd, som passer til de nye, kønne tagrender, som erstatter de gamle, grimme 70´er plastrender.
Se lige, hvor de skinner og når vi ser op på kvisten, som også fik en gang zink, skal vi næsten have solbriller på, så blank er den.
Alt får en ende og en dag er de blanke tagrender blevet matte, men de er stadig pæne og de er stadig med PLING i.

lørdag den 5. juli 2008

Tøsekjoler


Endnu en serie, denne gang på 4 stk tøsekjoler i str 74-92.
Den lyse-rødlige kjole er lavet af Libertys Tana Lawn-stof, som er det skønneste, tyndeste, mest holdbare bomuld man kan forestille sig. Jeg elsker det stof og har flere par sommerbukser i stoffet, fordi det er så lækkert at have på, når det er varmt.
De 3 andre er syet af genbrugsvarer, bortset fra bærestykket på den mindste, det er en nemlig Ikea-vare.
Den røde kjole er syet af en dug, som jeg tror mange genkender. Den har været meget populær, at dømme efter mængden af den på loppemarkeder, og jeg har foreløbig fundet den i 4 forskellige farver, nemlig rød, blå, grøn og brun. Den røde her er den mindst blegede fra lageret og jeg synes den er så festlig. Kan I ikke lige se en 3-årig med bare ben, sandaler og is over hele hovedet i den kjole ?
Så, nu er der også sager til den sommerhus-bedstemødrene på onsdag - og vejret ser lige nu ud til at blive ok.... bare det holder.

fredag den 4. juli 2008

Nøgleringe-hoveder


Når det drejer sig om tekstiler af enhver art, så er jeg nærig. Jeg gemmer små og uanseelige stumper, bare fordi de er pæne, har dejlige farver eller fordi.....
Dimse-nøgleringene her er lavet af de mindste, små, bitte rester af lambswool-bluser, som har været en tur i vaskemaskinen og er blevet vasket alt for varmt. Resultatet kender alle som er i regelmæssig kontakt med en vaskemaskine, for bluserne filter og bli´r meget små.
Når så jeg har brugt de store pæne stykker til huer, vanter, bærestykker på vinterkjoler eller noget helt syvende, så er der småresterne tilbage. Nogle af dem bliver klippet til "øjne", som kommer til at smykke diverse smådyr, andre bliver som her til nøgleringe.
Jeg hygger mig helt gevaldigt med at klippe i form og finde på øjne, munde og anden udsmykning. Tit er småtingsafdelingen fjernsynsarbejde, så jeg slår to fluer med et smæk, næh nærmest tre for jeg kobler også totalt af, når jeg sidder med blød uld, dejligt garn og en god krimi.

onsdag den 2. juli 2008

En lille og en stor

Jep, jeg er i taske-mood, så der fabrikeres en del for tiden.

Her er den samme klokkestreng brugt i hhv. en lille og en stor taske i samme elskede model som de 3 små tasker i det forrige indlæg.

Modellen er superanvendelig og en af de allerførste jeg lavede. Den lille kalder vi cafe-tasken, fordi den lige passer i størrelsen til en bytur. Den store, ja i den flytter man ind, når der står strandture på programmet, for der er rigelig plads til både håndklæde, solbriller, bog, vandflaske og solcreme.

Klokkestrengen - ja den elsker jeg. Det er den 3. eksemplar af slagsen, jeg er i gang med at bruge nu, for den er smuk i farverne, har et dejligt motiv og er lidt af en kamæleon. Den kan nemlig lynhurtigt blive ligeså efterårsagtig, som den nu er sommeragtig. Der skal bare sættes lidt andre stoffer til, så passer den også til vinterfrakkerne.

- og så er der kun en uge til..... jeg nærlæser vejrudsigten som det første, når jeg står op om morgenen og lige nu kan det blive hvad som helst. Jeg håber på tørvejr, men forbereder mig på det værste.