Mig og min farmor

- ja hun blev altså kun kaldt Farmor, når jeg skulle forklare andre om hun var min far- eller mormor, for vi kaldte hende allesammen Bedste. Hun hed Anna, var født i 1901 i Lavensby på Als og var en kone, som virkelig var husmor i den allerbedste forstand.

Hun havde en kalgård - alsisk for urtehave - med alt til faget hørende, fra kartofler over ærter og gulerødder til jordbær og hindbær. Alt stod i lige rækker, der var bar jord mellem planterne ikke noget med lidt ukrudt hist og her. Ærterne havde min farfar lavet fine hegn til, som blev opbevaret i kælderen om vinteren og de blev sat op, når ærterne blev ranglede og skulle have støtte.

- og så var der jordbær og hindbær. Bedste plukkede først de gode bær og så fik børnebørnene lov til at plukke rent, mens min farfar sov midagslur. Bedste kogte hindbærmarmelade og lavede saft der smagte af sommer, også når vi drak det i februar.

Faktisk havde Bedste og jeg gang i en ordentlig omgang hindbær-marmelade-kogning da Charles og Diana blev gift. Vi gik til og fra og havde det dejligt. Jeg fik adskillige glas med hjem i lommerne på min rygsæk og de klarede turen til Århus, næsten uden men.

Da hendes hus blev solgt, sørgede min kloge mor for, at der blev taget masser af hindbærskud med hjem til haven i Vejle. Jordbærrene havde vi allerede fået aflæggere af tidligere, for min søster elskede jordbær som barn, så min farfar sørgede for en kasse med aflæggere en gang for snart 40 år siden.

Vi købte hus i 1996 og det første forår leverede mine forældre både jordbær- og hindbærplanter med alsiske rødder til min urtehave og de trives ganske godt. Det er NU, der er hindbær og der er mange i år og dem min mand ikke sætter til livs med mælk på om aftenen, dem koger jeg marmelut af. Ikke som bedste gjorde, hvor de stod i den kolde kælder og trak med sukker på i store fade til hele kælderen til sidst duftede af hindbærsaft, men med god sukker, lidt citronskal og resterne af jordbærrene fra i går.

Lige nu dufter hele huset og en portion yoghurt af den gode med hindbær-jordbær-marmelut på smager så dejligt, så dejligt.

I disse sortsfikserede tider, må jeg melde, at jeg ikke aner, hvilken sort bærrene tilhører, men de mugner let og er modtagelige for hindbærorm.

Til gengæld de smager så godt, så godt, har den skønneste farve og er hårdføre som ind i....