Vi bor i et gammelt hus, som vi har givet en overhaling i løbet af foråret med nye vinduer, nyt badeværelse mm.
I går kom der lidt velsignet regn og pludselig lagde jeg mærke til en ny lyd, et vedvarende pling - pling - pling. Sådan stille og roligt, nærmest meditativt.
Hovedet ud af vinduet inde hos Albert og så forstod jeg. Det var lyden af regnen, som dryppede ned i vores nye ZINK-tagrender.
Åh lykke, at der nu er en køn lyd, som passer til de nye, kønne tagrender, som erstatter de gamle, grimme 70´er plastrender.
Se lige, hvor de skinner og når vi ser op på kvisten, som også fik en gang zink, skal vi næsten have solbriller på, så blank er den.
Alt får en ende og en dag er de blanke tagrender blevet matte, men de er stadig pæne og de er stadig med PLING i.
5 kommentarer:
Den pling lyd ville jeg ønske, at jeg kunne høre. Det blev kun til ganske lidt regn i morges, og temperaturen på loften er stadig langt fra go'. Jeg lider i stilhed, for jeg er nødt til at være her!
Her har temperaturen været tålelig i dag Mette. Jeg håber du har holdt ud oppe under loftet og trods alt har fået nok godt ud af lidelsen ;-)
Så er der jo den dejlige ting, at zink ældes smukt (modsat plastik)! Dejligt med nye render - lyden kender jeg! Dine kjoler er da også bare dejlige - jeg må vist til at kigge på noget stormønstret stof - du er ret inspirerende på det område! :)
Kast dig bare ud i det Astrid, de stormønstrede kan te sig rigtig fint, hvis man lige tæmmer dem lidt.
Hej
Jeg har lige opdaget din blog - og din hjemmeside. Næste gang jeg har gjort mig fortjent til en gave, vil jeg ønske mig én af dine pc-tasker:-)
Send en kommentar