lørdag den 30. juli 2011
Covers i Mølleparken
Sådan ser vores hjemlige LP-cover-udstilling ud for tiden.
Godt med syre, knald på farverne og tre meget forskellige musikgenrer, må man sige.
Vi har fundet mange skønne LP-covers på det sidste, og i morgen i Mølleparken har jeg en stak af den festlige slags med.
... og vejrudsigten ser lovende ud :-)
Etiketter:
Genbrug,
Loppemarkedsfund,
LP er,
Retro,
Rød
fredag den 29. juli 2011
Sommersalgs-svanesang
Vi sluttede Sommersalgssæsonen af med et brag.
Vejret var solrigt, sommerligt og helt perfekt, kunderne ligeså og Team-TT var komplet igen.
Så bli´r det ikke meget bedre
Puderne blev solgt i en ruf og bor nu et sted nede ved Knebel Vig.
Broderierne er skænket af en dejlig blogger - tusind tak Anne - og de er fra Haandarbejdets Fremmes kalender fra en gang i 80´erne med motiver af Ole Kortzau.
Jeg havde hans postkort her og der og alle vegne, og han er indbegrebet af 80´erne.
Måske er hans ting de næste, der får en revival ?
... og så gælder det Loppemarkedet i Mølleparken på søndag - og tør jeg mon sige det højt?
De lover solskin fra en klar, blå himmel !!!
Etiketter:
Broderi,
Genbrug,
Håndarbejdets fremme,
Loppemarkedsfund,
Møbler,
Pude,
Rød,
Sommersalg
onsdag den 27. juli 2011
Sune i Horsens
Så, hvis dine tænder løber i vand ved synet af disse billeder, så er det bare om at komme afsted.
Faktisk kan det lade sig gøre både at besøge Sune i Horsens og Tulipaner og tomater på Loppemarked i Aarhus i løbet af samme week-end.
Så tror jeg da nok, at man lige får loppe-tanken fyldt op :-)
Billederne er ikke helt nye, men Sune har helt sikkert ting med til Horsens, der matcher det, du ser her.
tirsdag den 26. juli 2011
Alle gode gange 3
Endnu en Sommersalgsdag med tørvejr og solskin.
Jamen er det ikke fantastisk i en sommer, som ellers ikke går over i historien for sit solskins-timetal?
Bilen pakkes for sidste gang i denne omgang og kører mod Kongsgaade først på eftermiddagen.
Der er nye puder med, og hvis min ellers meget pålidelige Pfaff vil blive enig med sig selv om, hvorvidt den vil sy eller ej, kommer der også friske tehætter med.
Nu vil jeg vække afkommet, sætte nyt, blosje-stribet betræk på et par liggestole, forberede udsalgsvarerne og så ses vi på Helgenæs i morgen.
Etiketter:
Glæde,
Sommersalg,
Vejret
mandag den 25. juli 2011
Oprydning og loppemarked
Jeg er i gang med noget så uvant som at rydde op - og ud - i mit stoflager.
Det trænger virkelig og jeg trænger til et lidt mere overskueligt syrum!
SÅ jeg har booket en stand på Aarhus´ nyeste loppemarked på søndag.
Det afholdes foran biblioteket i Mølleparken på den nyrenoverede plads, og VW-cafe er med, så vi kan få den dejligste kop kaffe i miles omkreds.
Med mig ned i Mølleparken tager jeg fx en kurvekuffert fyldt med stof-rester til Fyld-en-pose for en 20´er, stakken med retrosengetøj på billedet her, noget porcelæn og hvad jeg ellers snupper med i farten.
Men inden da kalder årets sidste Sommersalgsdag på onsdag, og med både hjælpedrengen, marketingsassistensten og hjælpepige 1 hjemme igen fra det varme udland, så bliver det en ren fest.
... og husk, at på sidste Sommersalgsdag holder vi sædvanen tro udsalg på udvalgte dele af både de bløde sager og porcelænet :-)
Etiketter:
Gul,
Loppemarkedsfund,
orange,
Sommersalg,
Stof
lørdag den 23. juli 2011
En ny æra er begyndt
Vi er nu officielt ejere af en Senior-hund, og det håndgribelige bevis er det fine blå plaster, som pryder Heras højre forpote.
Når man er hund og 8 år gammel, så er man Senior-hund og så er det klogt at få taget en blodprøve, så man kan se, om der er skjulte fejl og mangler, sagde dyrlægen.
A-ha, sagde jeg, og så tog han en blodprøve på Hera og kvitterede med et blåt plaster, en pølsehaps og et par timer senere en frikendelse for alle mistanker.
Desværre følger der hverken efterløn, førtidspension eller folkepension med den nye titel, men pyt.
Hvis bare Harlevs smukkeste og bedste, sorteste hund, kan blive ved med at være glad og kun skulle til dyrlæge een gang om året, så klager vi ikke.
Plasteret var i øvrigt møflet af inden aftensmad!
fredag den 22. juli 2011
Gentagelse ønskes
Udsigten fra terrassen på Helgenæs onsdag morgen kl 5:45 lovede godt for Sommersalgsdag 2 - og det blev godt, rigtig godt endda.
Vi havde besøg af en flok af de faste Sommersalgskunder fra både nær og fjern og masser af nye ansigter, som var mindst lige så velkomne.
Heldigvis, var det ikke mange, der gik tomhændede hjem ;-)
Onsdag d. 27. er sidste Sommersalgsdag i denne omgang, og hvis alt går som planlagt, så er hele Team TT på banen den dag.
Hjælpedrengen sendte mosteren den sødeste sms, hvor han fortalte, at han savnede Sommersalget - og det må da siges at være noget, når han elleres løber rundt nede i Kroatien med masser af sol og fri adgang til Flimmingpool :-)
Nu håber jeg bare, at Vorherre også er os venligt stemt på onsdag og mit eneste ønske er TØRVEJR.
Etiketter:
Helgenæs,
Mig,
Sommer,
Sommersalg
Abonner på:
Opslag (Atom)






