Villy-puden er udstyret med en engelsk garder, som har selskab af nogle retro-æbler og lidt prikker og tern.
Drengemotiverne er der ikke mange af. Det vrimler med blomster, søde dyr, feer osv, men der er altid lavvande på drenge-broderi-fronten.
Så når der endelig dukker en garder op, har jeg hænderne over hovedet i dagevis og han bliver brugt med omtanke.
Jeg håber Villy vil elske sin pude i stykker og at den vil hjælpe ham til at se ud over kaleche-kanten når det bliver forår.
13 kommentarer:
Villy og hans forældre kan da heller ikke gøre andet end juble med hænderne over hovedet over den skønne pude.
Du har bare en ganske særlig evne til at kombinere de helt rette materialer og mønstre med hinanden... :0)
Mange tak Ulla.
Det er også den del af syeriet, jeg dels bruger mest tid på, dels bedst kan lide.... syrummet bærer så absolut også præg af det, du ved stof alle vegne og ikke specielt velordnet ;-)
Endnu en skøn pude - og man kan bestemt godt se, at det er til en dreng:-)
Det synes jeg også Irene, drenge skal have drengepuder.
Den er bare så flot, - fin garder,- trist at drengemotiver er så svære at finde, det må brodeuserne i det ganske land, da se at få gjort noget ved. Puden vil helt sikkert falde i god jord hos Villy og co.
Jeg håber der er mange brodeuser, der læser med her, Lis ;-)
Åh, hvor er den fin - det er da bare den dejligtste drengepude!
I virkeligheden er det vel "bare" om at finde de rette mønstre. Ikke?
Jo da, Lenn ;-)
Med den skønne pude i ryggen er Villy da bare så klar til at indtage verden.
Jeg har grebet udfordringen med "drenge-broderier", der skal eksperimenteres:)))
Spændende Hanne, glæder mig til at se eksperiment-resultaterne :-)
Herlige puder du laver -har set en af dem live hos min veninde Sidsel fra Spagat. Drømmer lidt videre om at eje en selv her på din fine blog : ) Line
Tak skal du have Line - sig bare til hvis drømmen skal blive til virkelig hed :-)
Send en kommentar