Hjælpedrengen blev så glad for Køj-bøj-tæppet, og så kan syersken ikke forlange mere.
Han pakkede ud, bredte ud og viste frem og da han endelig blev træt, krøb han op på sofaen, puttede sig under tæppet og faldt i søvn :-)
Det ternede stof øverst på tæppet er noget af det sidste af et meget stort stykke stof, som min mor vævede til de 2 ældste børnebørn for ca 15 år siden. Ternene og farverne skifter hele tiden og det er heftigt inspireret af noget Oilily-stof, som jeg forelskede mig i. Katrine har haft en spencer, Albert en skjorte og jeg et forklæde i det stof og nu pryder det så også Antons tæppe.
3 kommentarer:
... det er dælme også et skønt tæppe.
Og dejligt at drengen blev glad for det. Man kan jo aldrig vide. Jeg hæklede en tæppe i oldemorsfirkanter til min datters seng sidste år og som hun fik i sin 10 års gave. Og hun blev glad, virkelig glad, og det var bare skønt at se, de umiddelbare og ægte glæde....
Stine:)
Det er da også skudsikkert.
Hvem vil nænne at skyde på en ko-bøjder der liiger under så smukt et tæppe :))
Helt rigtigt Stine, man kan aldrig vide, men når ynglingen ligefrem bestiller et tæppe, så er der ikke så meget at betænke sig på, vel ?
Han var lige til at smæk-kysse da han lå der under tæppet, Hanne, men jeg nærede mig, gjorde jeg :-)
Send en kommentar