søndag den 3. oktober 2010

Gensynsglæde


Der dukkede alverdens sager op under oprydningen i går, og alle tre blev vi på skift sendt "down memory lane".

Min tur startede, da jeg fandt stramaj-pingvin-broderiet, som jeg tror, er det første afsluttede broderi fra min hånd. Jeg forærede det stolt til min farfar og han lavede en smuk ramme til det! I mange år havde billedet hæderspladsen under det store væg-ur og årets Dybbølmærke havde sin faste plads nederst på dets ramme.

Katte-knagerækken må han have lavet til mig til en af mine allertidligste fødselsdage, for den har fulgt mig så længe, jeg kan mindes. Den bærer spor af at have været i nærkontakt med den mørkebrune maling, som min søster og jeg på et tidspunkt i 70´erne malede store dele af vores fælles køkken med, tilsat lidt matchende solgul!!!

Måske man skulle aflevere knagerækken hos sin far, så den kan blive shinet lidt op?

4 kommentarer:

lis sagde ...

Neej, hvor fint :-) Det er virkelig en tur 'down Memory Lane', men fantastisk at du har dem endnu. Katteknagerækken er så skøn med glansbilleder og en udskåret en af slagsen også. Tillykke med gen-fundet.

Hanne sagde ...

Skal vi ikke gøre pingviner til de nye ugler ;)

unikarina sagde ...

Det "værste" ved at rydde op er at man falder over skønne skatte, som gør at det hele tager meget længere tid. Er vild med pingvinen...

Hanne ... sagde ...

Ja Lis, det er et djeligt gensyn og jeg tror godt katteknagerækken kan bruges til lidt foto-session:-)

DET gør vi, Hanne. Pingviner er hermed de nye ugler :-))

Spot on unikarina... vi mangler stadig at flytte noget, men sønnens gamle legtøj kom i vejen!
Den er nemlig ret dejlig, den pigvin.