tirsdag den 11. januar 2011

Røde roser en masse


Det smukke røde, rosenbroderi har oprindeligt været monteret på nogle spisestuestole, som en kunde arvede efter sin mor.
I efteråret kontaktede hun mig og bestilte 6 tasker, som alle skulle have et stykke rose-broderi på fronten, men ellers skulle være forskellige.

Jep, sagde den glade syerske, den klarer jeg - og hun fik kam til sit hår, gjorde hun.

Lageret af taske-stoffer har været endevendt adskillige gange for at finde passende, udfordrende stoffer til at ledsage roserne. Det har taget sin tid, men nu lysner det, og inden længe kan jeg sende 6 tasker afsted, som deler broderi, men har hvert sit udtryk.

Taskerne skal fordeles mellem familiens kvinder og den ide synes jeg er fantastisk. Sikke et familiebillede det kan give :-)

4 kommentarer:

Kirsten sagde ...

Sikke en dejlig idé, og smuk tanke til minde om en sikkert dejlig kvinde...

Hanne sagde ...

Hold da op for en udfordring.
Det er et smukt, men ikke just "douch" broderi du har fået som udgangspunkt.
Mon ikke vi skal trykke uld når du er færdig med det projekt;)

Hanne ... sagde ...

Nemlig, Kirsten.

Det er lige hvad vi skal - jeg gløder mig, kan du tro :-)

Hanne ... sagde ...

... nåh ja, glÆder mig er måske mere passende, Hanne !