søndag den 23. januar 2011

Oilily-samlingen


Jep, jeg har en Oilily-samling. En samling af deres formidable kataloger og alderspræsidenten er nr 9 fra 1988. De er blevet læst mange gange og flere af dem er lappet sammen med tape og har er bøjede hjørner og krakelerede forsider, men de bliver ALDRIG smidt ud - om så alle verdens Feng-shui-ryd-op-i-dit-liv-konsulenter stod på min dørtærskel.

Alt i alt har jeg ca. 25 kataloger og langt de fleste er hentet i nu hedengangne Boutique Jane i Århus. Nu laver Oilily ikke længere trykte udgaver af katalogerne, og jeg ved godt, at det sparer regnskov og alt muligt, men det er altså ikke det samme at sidde og "bladre" i et  download som i en papirudgave.

Detaljerigdommen i Oililys produkter er enorm og det firma har haft en kolosal indflydelse på brugen af farver, mønstre og detaljer indenfor tilbehør og børnetøj.
Niece-Katrine er fx døbt i en ægte Oilily-kopi-kjole fremstillet af mosteren efter nøje granskning af et bitte-lille billede i et katalog - og jeg er ikke den eneste, der har kopieret en Oilily-ting.

Mit første Oilily-indkøb var i øvrigt et eksemplar af den trøje, som pigen til højre på billedet har på, og da jeg senere fandt stribet stof i nøjagtigt samme farver, som hendes gamacher var min lykke gjort.
Blusen ligger nu på min museumshylde, men mine tørklæder og mine gule støvler bruger jeg stadig, og når jeg en gang kommer ned til deres outlet i Holland - så er Visakortet på forhånd er fyldt til bristepunktet :-)

3 kommentarer:

Lenn Nielsen sagde ...

Feng-shui-ryd-op-i-dit-liv-konsulenter på besøg i kommandocentralen...

Ikke en heeeelt uinteressant tanke...!

Uhyggelig - ja, men interessant...

;-)

lis sagde ...

Altså fornemmer jeg en hvis afstandtagen til julealfens gennemgribende oprydning i 2009? Er der et lille host over at julealfen i 2010, med en kold lungebetændelse, valgte at rydde delvist op i sine egne gemmer?

Hanne ... sagde ...

Ganske enig, Lenn ;-)

Ingen afstandtagen ovehovedet. Julalfen var en meget kærkommen og værdsat gæst og hun er altid velkommen i mine ydmyge gemakker - med eller uden lungebetændelse :-)