onsdag den 27. februar 2013

Hvad stilhed og suppekogning har med hinanden at gøre


I sidste uge slap stemmen op og det endda så eftertrykkeligt, at end ikke mit hjælpemiddel ikke kunne hjælpe.
Det er år siden jeg sidst har måttet kapitulere, men da en luftvejsinfektion også lagde vejen forbi, så var der ikke andet at gøre end at trække i nødbremsen.
Derfor gå jeg nu hjemme i al stilhed og venter på, at infektionen flyver ad Hekkenfelt til og at stemmen får det så godt, at jeg igen kan komme ud i den snakkende verden.

Heldigvis skal jeg jo hverken snakke med symaskinen, strikketøjet eller for den sags skyld suppegryden, så nu står der en svingende grydefuld kraftben, oksebryst og grønsager og blopper ude på komfuret.
Går alt som det skal, står morgendagens menu på  Sjælevarmersuppe med perlerug og grove grønsager.

... og sikke en reste-fest Hera får !

4 kommentarer:

Liselotte sagde ...

Uhm, hvor det dog lyder dejligt og rigtig god bedring til fruen :-)

Hanne ... sagde ...

Mange tak, Liselotte. Jeg regner med at være tilbage ved min sædvanlige, spæde stemme igen inden længe ;-)

Lisbeth Madsen sagde ...

God bedring. Suppe er nu altid godt.
kh Lisbeth

Hanne ... sagde ...

Det er lige hvad det er, Lisbeth.