torsdag den 10. oktober 2013

Striber - farver - rester




Da Anne viste sit restetæppe var jeg helt klar over, at jeg måtte have gang i noget lignende og jeg vidste lige præcis, hvordan det skulle se ud.
Jeg eksperimenterede og prøvede og slog op og trevlede op, men den ønskede effekt glimrede ved sit fravær. Tålmodighed belønnes som bekendt, og til sidst fandt jeg via et par gamle, hæklede håndklæder frem til det jeg søgte.

Nu er jeg mere end halv-gående og lad os bare sige, at jeg ikke fryser, når jeg sidder og hækler på restetæppet.

Amerikanerne ville givetvis kalde dette projekt for en Stash-buster, men hvad hulen ville vi kalde det på dansk?
En lagertømmer, en reste-æder eller noget helt syvende?
Under alle omstændigheder nyder jeg at stribe der ud af, og jeg er sikker på, at det ender med at blive et vidunderlig farverigt og dejlig lunt tæppe.

10 kommentarer:

Liselotte sagde ...

Det er bare misundelsesværdigt fedt!

Eva sagde ...

Lækre farver. Er det dobbelt garn? Jeg får lige lyst til noget lignende, men har måske rigeligt projekter i gang.....

Hanne ... sagde ...

Fat hæklenålen, Liselotte, der er langt til Amsterdam :-)

Nemlig, Eva dobbeltgarn af alle mulige 2-trådede uldgarner som ligner Kenneths Blackhill og så hæklenål nr 5.
... og gode projekter kan man ikke få for mange af ;-)

Anonym sagde ...

Det ser rasende godt ud :-)
Man bliver lokket og lidt rester har man vel altid;-)

Lykke sagde ...

Ih, hvor er det fint - jeg synes det ligner et reste-gilde :-)

Hanne Rimmen sagde ...

Hvor er det blevet godt. Er vild med dine hurtige skift og de farver du bruger. Det tæpper bliver et kæmpe hit ;o)

Pernille sagde ...

Jeg tror desværre ikke jeg har rester nok.. men det kommer måske en dag :)

Hanne ... sagde ...

Man må aldrig gå ne dpå rester, Anne :-)
Reste-gilde passer som fod i hose, Lykke.

Tak, Hanne - jeg tror det bliver et af den slags tæpper, som gror fast på een.

Hold ud, Pernille, rester kommer nærmest af sig selv ;-)

Mette sagde ...

Jeg skal bestemt også i gang med et uldent tæppe projekt. Der er vist mere end rester på lager....

Hanne ... sagde ...

Fat nålen, Mette jeg tror dig, når du siger, du har mere end rester liggende ;-)