fredag den 28. februar 2014

Viggo har fødselsdag, og det har han jo, og det er i dag



I dag fylder det rodede, ukuelige, top-opfindsomme og meget lidt stressede kontorbud Vakse Viggo - eller som han hedder på sit modersmål fransk Gaston Lagaffe - 57, og i den anledning er han dagens doodle på google.

Jeg har elsket ham siden min gymnasie-tid, og jeg er så snyde-heldig, at både marketingsassistenten og ikke mindst Albert deler min Viggo-kærlighed. Vi deler ham, vi citerer ham og vi kan ikke få for meget af ham.
De gamle hæfter, jeg indkøbte i 70´erne og 80´erne, står stadig fremme på hylden og Albert brugte en ikke ubetydelig del af sine konfirmationspenge til at købe den komplette Vakse Viggo-boks. Den er et af hans kæreste ejer og har en hædersplads på studerekammeret.
Sønnen og jeg har lige aftalt, at vi i aften vil smide os i hver sin sofa, på hver sin adresse med et Viggo-hæfte i hænderne og boble-grine, mens vi sender hinanden en tanke og et puf i siden.

Vakse Viggo længe leve - og tillykke med de 57 :-)

4 kommentarer:

lis sagde ...

Enig,han er uimodståelig, helt sin egen og med tante Hortensia i baghånden. Har nu også altid haft en stor svaghed for hans kat

Hanne ... sagde ...

Tante Hortensia er en perle, Lis og det samme gælder Julius-fra-Smiths-overfor og Frøken Janne :-)

Margith sagde ...

Jeg følte også genkendelsens glæde da han dukkede op på Google :-)

Hanne ... sagde ...

Han er uundværlig og uovervurderlig, Margith.