Det her bli´r sjovt

Der kom en pakke i går, fyldt med broderier af en ganske særlig slags, for en konfirmand - mor har nemlig fået en god ide.

Hun har samlet broderier, mellemværk og duge fra kvinderne i konfirmandindens familie, og der er sager fra moren selv, bestemødrene og 2 oldemødre plus det løse.

Jeg er så blevet bedt om at lave et stamtræs-konfirmations-tæppe til konfirmandinden, hvor stykkerne skal indgå og kombineres med noget fra mine hylder.

En fantastisk ide, synes jeg, så pigebarnet kan fremover tage sig en lur under et tæppe syet af familie-historiske stoffer tilsat lidt nyt.

- og så sådan helt stof-nørd-mæssigt set synes jeg det må være vidunderligt at have tekstiler, som ens oldemødre har lavet, og i den kvalitet. De er blevet passet på, kan jeg se og vil sagtens kunne holde langtid endnu, altså alt afhængig af hvor meget tæppet kommer til at blive brugt, s´fø´li!

Så nu skal der klippes og aes og lægges puslespil i stort format. Det bli´r sjovt, rigtig sjovt og jeg er så spændt både på det endelige resultat og på konfirmandindens reaktion.

Til en lille pige

Den lille pige, som puttetæppet skal lune her i løbet af foråret og sommeren, er født og hun hedder Kirsten.

Et fint navn som var i højsædet i halvtredserne, og som jeg ikke tror, ret mange småpiger hedder i dag, men det kommer måske.

Engang var det på mode at brodere en mindedug med navnene på fx alle gæster til et guldbryllup. Alle skrev deres navne på en dug, som en kvinde så påtog at brodere op. Jeg har 3 af dens slags duge, en som tydeligvis stammer fra en privat fest, en som er afskedsgave til en lærer og så denne her som stammer fra Sommerholdet på Tommerup Højskole 1952.

- og her er de så, alle hallvtredser-navnene eller rettere fyrrer-navnene: Hanne, Olga, Margit, Marie, Gerda, Agnes... og Kirsten, broderet med de fineste og mest nøjagtige kontursting.

"Kirsten" er nu klippet ud af dugen og syet ind i en pose til Kirsten anno 2009 og jeg synes, det er lidt sjovt, at hun nu har fået en pose med både navne- og broderirødder på.

Jeg elsker Pala

- og jeg tror, de dukker frem af vinterhiet når det bli´r forår.

For denne dyblilla, nærmest auberginefarvede Pala-vase fandt jeg på loppemarked i lørdags, og det var lige før jeg gispede.

Det er nemlig den store Pala, den der med lethed lægger vand til en stor buket tulipaner, og den størrelse hænger ikke på træerne i de farvede udgaver.

Efter en tur i opvaskemaskinen afsløredes der hverken hak eller ridser, kun klart, lilla glas..... juble, juble, juble.

Jeg tror, det er første gang, jeg har set den store vase i lilla og jeg tror den bli´r her i huset. I hvert fald frem til til Sommersalget og hvis den kommer med til Helgenæs så koster den ;-)

Må vi præsentere

- vores nye logo.

Sidsel mødte vi til Sommersalg sidste år og da vi fandt ud af, at hun var grafiker - og med en streg vi rigtig godt kunne lide - bad vi hende om at være pennefører for vores nye logo.

- og nu er det der med tulipaner og tomater og med farver på og det passer som fod i hose til vores motto:
Heller kækt end yndigt.

Næste trin bliver en helt ny hjemmeside, printning af al verden sager fra visitkort over klistermærke til hængemærker og hvad vi ellers finder på.

Vi pusler også med at få lavet krus og ikke mindst stof med logoet - i en lidt modereret udgave - på ... især stoffet, det er vi SÅ klar til at få sat i værk, bare tanken om at have sit eget stof gør mig så vildt glad.

- og så er det jo altså snart påske, så tjek lige Sidsels vidunderlige påskeæg, lige til at printe ud og fornøje sig med.

Blankt som..

.. silke.

En gammel arkivkasse er fyldt med det min farmor kaldte knaphulssilke. Hovedparten er selvfølgelig scoret i diverse genbrugsparadiser, for der er ikke mange sytråds-firmaer tilbage, som laver bomuldstråd.

Men Mettler gør og en gang imellem slikker jeg og køber en spritny 1000 m rulle af i den fedeste, blanke bomuldstråd, man kan forestille sig.

Knaphuller bruger jeg det nu ikke til, men til stikninger fordi der er så meget mere liv i farverne på en merceriseret bomuldstråd eller en fed silketråd, end der er i den super-holdbare polyestertåd der ellers sidder på mine maskiner.

Især holder jeg meget af de syre-lime-absinth grønne farver, for de kan live selv det tristeste stof eller den mørkeste stue op - og så er det godt for humøret.

Putte-tæppe

Sidste skud på stammen af baby-tæpper er dette, som er lavet udelukkende af Liberty-pige-stoffer.

Jeg tror den lille pige, som skal have tæppet, må have set dagens lys nu, for moderen var højgravid, da hun købte et sæt babysengetøj og bestilte tæppet her. Det skulle passe til sengetøjet, som er lavet af samme stof som de 2 forreste stykker i tæppet her.

Fremover tror jeg, jeg vil kalde dem Putte-tæpper, for det er lige, hvad de er allerbedst til: At blive puttet i og blive holdt lun af, mens man ligger der og ER, som kun en baby kan.

Tutti Frutti

Jeg elsker mine 60´er Holmegård-stager, men de "bruger" de lange, slanke kertelys og de er ikke altid lige nemme at finde.

OK, hvis jeg vil give 4,- kr pr lys, kan jeg altid få fat i nogle almindelige og fuldstændig harmløse hvide, meeeen.

Så jeg skanner også for kertelys, når jeg er på jagt og i går var der bid.

48 stk kertelys i de fedeste farver, som kan gøre hvilken som helst hverdagsaften til en fest. Hvidt er ok, men at have både røde, pink og ikke mindst orange lys at veksle med, DET er fedt. Hænderne over hovedet og jubelen vil ingen ende tage.

Som lidt forbrugeroplysning kan jeg så sige, at der er sket noget med lys-farve siden denne bunke kom ud af lysstøberiet. Jeg mener aldrig før at have fået røde fingre af at sætte et rødt lys i en stage, men det har jeg så nu... og jeg vil helst ikke vide hvorfor ;-)