mandag den 22. september 2008

Man tager....


- 3 smalle hylde fra Ikea, som sættes op i forlæn-gelse af hinanden og 3 gamle Lp-covers, som har samme tema.

Voila, man har en vældig personlig udsmykning af en ellers lettere kedelig væg.

Udstillingen over vores sofa skifter, men denne her har godt nok været oppe længe. Jeg har bedt om at få damerne ned og et andet udvalg op, men det er som om husbonden bliver døv, når jeg bringer det på bane!

Per har en betragtelig samling Lp´ere, så der er ellers nok at tage af. Da Albert blev konfirmeret, havde Per i dagens anledning sat 3 covers op, som havde en direkte forbindelse til Albert. Den stolte fader brugte dem så som udgangspunkt for sin fine tale til sønnen.

Lp-kasserne bliver altid endevendt, når vi er på loppemarked, men nu er det ofte for at finde særlige covers, som kan indgå i et tema. Så pyt med hvor ridset pladen er, bare den har et fedt cover.

Som lidt forbrugeroplysning kan jeg sige, at damerne længst til venstre synger forrygende, men Julie London.....det er en jammer at lægge øre til. Min mand elsker hende !

4 kommentarer:

Astrid sagde ...

Rigtig god idé, og det ser fedt ud! :)

Hanne ... sagde ...

- nemlig, Astrid.

et cetera sagde ...

Super idé, Hanne - men for én gangs skyld er vi lidt uenige - for Julie London og "Cry me a river" er da pragtfuld, f.eks.
Jeg har personligt leget Julie og fremført den på karaoke-bar (eller altså, det var på en pub i London, for at det ikke skal være løwn) - og det lød bare SÅ godt ;-D

Hanne ... sagde ...

etcetera... min mand vil håne mig i timevis, hvis han læser din kommentar. Netop Cry me a river mener han er et mesterværk !
Han har en pæn samling med hende, så dig til, hvis du skal have suppleret din samling.