Der skal være konfirmation hos Tulipaner og tomaters marketingassistent/fotograf. Som i mange andre konfirmationsramte hjem bli´r der ryddet op og "ordnet" og især gangen har fået den helt store tur med opspartling, slibning og ikke mindst tapetsering. Så nu er en helt uskyldig, tidligere hvid endevæg blevet beklædt med retro-tapet for alle pengene.
Tulipaner og tomaters syerske er blevet heftigt opfordret til at fået fremstillet nogle items, som vil gøre sig med dette fantastiske tapet i baggrunden, men blomstertasken her er nu ikke helt dum heller.
Forbrugeroplysningen iler med at fortælle, at tapetet er købt i 1000 ting på Jærgergårdsgade i Århus. En dejlig butik med alskens farverige varer og jeg ved de lige har fået nye tapet-forsyninger :-)
3 kommentarer:
Ikke dårlig kombination :-)
Ja, det må du nok sige - det ser fantastisk ud!
Jamen, jeg kan jo kun tilslutte mig de damers udsagn, Margith og etcetera, og det var faktisk niecen, der insisterede på, at der kom farver på - godt insisteret Katrine :-)
Send en kommentar