mandag den 5. juli 2010

Morgensol og pigekjol´


Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg er godt tilfreds med, at temperaturen i dag holder sig omkring de 20 grader. Jeg befinder mig først og fremmest på syrummet i disse dage og med alle maskiner i gang inklusive et permanent, tændt strygejern, så kan jeg love jer for, at der har været VARMT og at vandglasset aldrig har været ude af syne.

Alt går i bølger, og i Tulipaner og tomaters første år solgte jeg rub og stub af pigekjoler, men så gik luften af den ballon, og der er ikke røget mange over disken det sidste års tid. Men når syersken så får et lille hint om, at der på lørdag kommer købelystne småpiger, sammen med deres ligeså købelystne mødre, så laver hun alligevel lige lidt nye kjoler.

Så lidt Kaffe Fassett, lidt tern og en kaffedug er her blevet rørt sammen til en sommerkjole af de lette og luftige, som nok skal kunne holde en 5-årig fornøjet på en sommerdag.

7 kommentarer:

Lea sagde ...

Ja den er både sød og sjov, men jeg hæfter mig mest ved din enorm flotte rose, sikken en duft den må sende ud.

Hanne ... sagde ...

Det er mine Charles Austin-roser, Lea og de dufter så fortryllende. Roserne var senere på den i år, men de er til gengæld smukkere og mere frodige end nogensinde.

Lea sagde ...

Jeg troede det var en David Austin.
Jeg har selv sådan en, endnu ikke så stor som din, men sikken en duft den sender ud over hele haven.

Margith sagde ...

Mangler en 5 årig kan jeg se :-)
Din Charles Austin er større end min jeg glæder mig til min får din størrelse.

lis sagde ...

Ja, bare man da havde en pige i den alder, for hvor er den yndig

Ulla V. sagde ...

Jeg holder godt nok meget af at læse din blog Hanne: ..."lidt Kaffe Fassett, lidt tern og en kaffedug..." og så har du skabt en super flot sommerkjole, som er helt unik.

Der er ingen der kan skabe billeder (og så mange andre fine ting) med ord som du kan. :))

Hanne ... sagde ...

Jep, Margith, så er det godt at have en gine - og bare hold ud, mine Austin-roser er 10 år gamle og har aldrig set bedre ud end nu.

Ja, men der er vi desværre ikke leveringsdygtige, Lis.

Tak, søde Ulla. Sprog er jo utrolig personligt - siger dansklæreren - og for mit vedkommende, så tror, jeg det ganske godt afspejler min måde at tænke og arbejde på. "lidt Kaffe Fasset, lidt tern og en kaffedug" er et billede på, hvad der sker både i mot hoved og på mit syrum, når der arbejdes - og så er det jo vidunderligt, når andres glædes ved at læse det jeg skriver :-)