fredag den 27. maj 2011
Vil du se en tryllekunst?
Først var der en ældre æblekasse, et stort vikingeskibs-stramajbroderi og en rest Eames Small Dot.
Så satte de hinanden stævne på mit syværksted og saksen blev sat i, symaskinen snurrede, hæfteklammepistolen glødede og voila - så var det hele tryllet om til en gemmekasse til drengeværelset.
Kassen er nem at flytte rundt på, takket være håndtagene i siderne og vikingeskibs-låget kan tages af og afslører plads til masser af legetøj.
Æble-stramaj-kasser kommer der flere af, og chefen overvejer, om hun skal sætte hjul under herlighederne.
... og så er det muligvis mig, der er rigelig historisk-kritisk anlagt, men ligner den viking i stævnen ikke til forveksling en munk?
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
19 kommentarer:
Hej Hanne.
Fed idé. Der er så meget mere sjæl over sådan en gemmekasse end dem fra IKEA. Min søn synes at sådan en ville være god på hans værelse.
God weekend.
Dorte
Den ble kjempefin. Og hjul under er også lurt.
Du er så flink og veldig inspirerende.
God helg fra Sol
Helt klart hjul under :-)Af hensyn til hende Sofie der kommer med støvsugeren.
Chiliplante eller hvad?
Det er skisme en munk! Hvem har dog stramajet sådan en stilforviring?
Hvor er det bare super! God ide og fantastisk flot.
Miss AD
Dejligt med en kompetent drengevurdering, Dorte :-)
Jeg er også kommet frem til at der skal hjul på, Lappesola - og mange tak :-)
Jeg havde da lige glemt Sofie, Margith - der skal hjul under!
... og ja tak :-)
Ja, det kunne jeg også godt tænke mig at vide, Marianne.
... og det gode er, at jeg har garagen fuld af æblekasser og hylderne fulde af stramaj, Anne Dorthe ;-)
Den er bare FED, Hanne - og så er der nu noget ganske eksotisk over en gemmekasse med vikingemunk :-)
Eksotisk er det helt rigtige ord for en vikingemunk, Liselotte.
Jeg synes måske der er lidt tidlig-Batman over frontfiguren :-)
I øvrigt er hjælpedrengen ret vild med denne vikinge-æblekasse, han har talt sparepengene op, men er nu alligevel kommet lidt i tvivl for tænke nu hvis der fandtes en stramaj med Messi, så det ville det jo bare være endnu bedre at have siddende på sin kasse
God ide med æblekassen...og jo den viking ligner en munk...måske en munk der er taget til fange på vikingeskibet eller noget!
Batman - ham havde jeg slet ikke tænkt over, Lis, men ligheden er da slående.
... sig til hjælpedrengen, at chefen vil holde skarpt udkik efter en stramaj- Messi :-)
Du siger noget KirstenK, han står du og skuer ud over Lindisfarne mens det brænder!
ÅRH lækker kasse :) hmmm jeg synes nu mere det ligner en NINJA ! ;)
Slutter mig altså til Tina. Det´ da en ninja, det dér!!
...og en ræddi lækker gemmekasse, altså :-)
Det tror jeg, hjælpedrengen vil være HELT enig med jer i, Tina og Kirsten - og der kommer flere gemme-stramaj-kasser, kan I lige tro :-)
Skønt mix...og ham i stævnen ligner også en samurai :O)
Det bli´r bedre og bedre, Hanne for selvfølgelig er han da en samurai - og sikke en historie man må skulle diske op emd for at placere en samurai i et vikingeskib ;-)
Sønnen her synes også den er fed - COOL
Dejligt, Design ala camara :-)
Send en kommentar