torsdag den 13. februar 2014

... og jubelen var stor

´

Tirsdag var jeg på genbrugstur, og selv om jeg øver mig i at være mere kræsen, så var bagsædet alligevel pænt pakket, da turen var ovre.

Mit yndlings-bestik er så absolut Arne Jacobsens og mine arme kunne næsten ikke komme ned, da der stod 4 teskeer i en rodebøtte med skiltet 1,- kr./stk.
Jamen, de er spritnye og nu er de også ny-vaskede og klar at røre rundt i min morgen-te. Kan det blive bedre?

Den fine lys-turkise Höganäs- tallerken faldt også ned i kurven.
De fås vist ikke mere, men jeg samler dem op, når jeg støder på dem, for de har den dejligste farve og glasuren er nærmest blød - og så passer de så fint til den limefarvede dug, mor har vævet til mig.

2 kommentarer:

lis sagde ...

hold nu op sikke et fund, dejligt at den slags stadig kan lade sig gøre, selv om der ofte bliver længere og længere mellem snapsene

Hanne ... sagde ...

Det må man sige Lis, men der er stadig guld derude i Genbrugs-land.