torsdag den 24. april 2014

Endnu en AGF-kage




Anton Hjælpedreng rundede det første skarpe hjørne, da han i mandags fyldte 10 år - og selv om jeg "kun"  er moster, så er jeg nødt til at sige, at tiden flyver, og at det da var i går, han begyndte i børnehaven!

Under alle omstændigheder blev han fejret som det sig hør og bør, og storesøster Katrine havde i al hemmelighed fremtryllet en fabelagtig 2-etagers AGF-kage til sin lillebror.
Anton måtte have de store armmuskler i gang, da han skulle skære for og i første forsøg kom han kun igennem lag et. Til sidst lykkedes det for ham  - og det er vi mange, der sætter stor pris på, for kagen smagte så godt, så godt med både chokoladecreme og hindbær-ditto og lækre, lækre bunde.

Anton havde som en anden kommende brud styret ønskelisten med hård hånd, så han var sikker på, at det var os han ønskede sig AGF-sager hos" for du ved, hvor AGF-butikken ligger henne, det gør farmor jo ikke "

Jeg ved ikke rigtigt, hvilken AGF-kage der får første pladsen, for den forrige var skisme også flot, men jeg har en fornemmelse af, at der kommer flere :-)

8 kommentarer:

Anonym sagde ...

Tillykke til moster og Anton - betænksomt af ham sådan at fordele ønskerne efter givernes stedsans :)

Hanne ... sagde ...

Han er ikke tabt bag en vogn, Anonym - og tusind tak :-)

Pernille sagde ...

Det ansigtsudtryk er da guld værd. Tillykke til hjælpedrengen :)

Hanne ... sagde ...

Jeg sender lykønskningen videre, Pernille.

Anonym sagde ...

Sikken en vildt fed kage. Håber den smagte super :-)

Mvh Claus
polterabend

Hanne ... sagde ...

Det gjorde den, søsteren er et jern i et kage-køkken, anonym.

lis sagde ...

Han blev så glad for både kage og gaver, der som skrevet var meget fint orkestreret rundt blandt familien, men uanset hvor mange benskinner, bøger og AGF-bluser vi kommer med, så er der alligevel intet der slår gaven fra kammerat Sigurd: 'hej Anton, du har vundet en tur i LEGOLAND fordi du er min allerbedste ven i hele verden'

Hanne ... sagde ...

... ja den gave var virkelig givet med hjertet og trak suk og smil fra os alle. De drenge har et helt særligt venskab, som kan bære dem langt, Lis.