Man må kravle før man kan gå...

- eller man må få stramajerne ud af rammerne, før man kan bruge dem til tasker.

Turen til Vejen og omegn bød også på en stak indrammede stramajbroderier af de bedre, så nu er mit specialfremstillede mordredskab fundet frem og vi er - ready for business.

Det er såmænd bare en almindelig skruetrækker, som min kære Far har pillet lidt ved. Han har fræset et spor i den, så jeg nu uden større besvær kan fjerne alle de små blå søm eller hæfteklammer, som en eller anden har sat broderierne fast i rammerne med.

- inden længe tror jeg, svanerne her pryder klappen på en pc-taske !

Fremme i skoene

I lørdags havde Politiken denne artikel , som handlede om, at herreværelset var stærkt på vej tilbage i de små hjem.

Som ved et trylleslag følte vi os voldsomt trendsættende hjemme hos os, for Per har haft herreværelse - eller musikstue, som vi kalder det - siden vi flyttede ind i vores kære, gamle hus i ´96.

Stilen er umiskendelig herrelig: Mørke møbler, stort set ingen ledig vægplads - de er fyldt af hylder og reoler som rummer hans plader, cd´er, bøger, udklipssamling osv, dagslyset kommer kun ind i små portioner og så er det faktisk det eneste rum i huset, som har en tydelig indretningslinie.

Per leder konstant efter "rigtige" ting, som kan komplettere musikstuens stil. I går var vi i Vejen og omegn, og i en af de genbrugsbutikker vi aflagde besøg, stod det lille jalousi-skab, som nu står forrest i billedet. Kærlighed ved første bilk og ind i bilen med det.

Skrivebordsmøblementet overtog han efter en kollegas far, som havde været snedkermester og som havde lavet bord, stol og skuffesektion selv. Skrivebordet kunne godt trænge til en omlakering, men jeg tror ikke det kommer så langt. Randene fra diverse glas mm. er blevet en del af skrivebordets og musikstuens sjæl og den passer man godt på i et herreværelse!

Per elsker sin musikstue og der bliver hørt høj, mærkelig, mørk eller festlig musik dernede, mens han sidder og skriver, læser eller spiller kort med Albert, mens de vender verden og præsentere hinanden for alt sådan noget mødre og koner ikke forstår sig på!

- og så har jeg jo altså råderetten over en stor del af 1.salen !

Glory, glory Arsenal

Albert har været med i genbrugsforretninger og på loppemarkeder, fra han var relativt lille og vi har fundet GULD til ham i læssevis. Jeg bli´r fx ikke overrasket, hvis han er den dreng i Danmark med den mest velassorterede samling af atlas og kort, takket være alle vores loppekøb!

Nu er han desværre ikke så vild med at komme med mere - man kan jo håbe det kommer igen - men vi to gamle har ham så at sige med på sidelinjen, når vi er afsted.

Forrige week-end var jeg på vej ud af en guldgrube af de store, da jeg fik øje på kruset her og jeg var HELT sikker på, at det ville falde i sønnens smag, Arsenal hard core fan, som han er.

Sælgeren gav mig kruset på betingelse af, at Albert kom med, næste gang jeg kom forbi: "For jeg har jo altid en hylde med fodbold-ting til mændene, så konerne kan få love at gå rundt i fred "

Albert blev ellevild og kruset kom omgående med ud på efterskolen, hvor han på det nærmeste er omringet af Liverpool-fans - oh fy oh føj!

Han mener, at kruset er halvgammelt bl.a. fordi fodbolden er med tydelige syninger, og fordi logoet ser ud som det gør.... hva´ved mødre om den slags, men han blev glad, og så er jeg også glad.

Han gik velvilligt ind på dealen om at skulle med næste gang, jeg skal ud til "manden med fodboldhylden" og jeg glæder mig til at have ham med i bilen.

Anna og Olivia

Endnu et par navnepuder har set dagens lys, denne gang til et søskende-par, hvor den mindste skal døbes i dag. Puderne skulle være i samme stil, men alligevel forskellige... for selv om man er søstre, er man også helt sin egen.

Farveønskerne var lilla og grøn, gerne lidt Liberty-agtigt, så mine nyindrettede bunker blev konsulteret.

På Annas pude er der et blomstret stykke i lilla og sort og på Olivias et blomstret stykke i lilla og grønt, som begge stammer fra noget af deres kusines yndlingstøj, som hun nu er vokset fra... en rigtig sød ide med en lille hilsen fra kusine til kusine.

Nu håber jeg de får en dejlig dag med en god fest og godt vejr.

Rundt og rundt og rundt og ...

Heftigt inspireret af hende her, har jeg kastet mig over kassen med bomuldsgarn for at få lavet nogle farvestrålende runde pudebetræk.

Det er så sjovt og enkelt bare at hækle rundt og skifte farverne ud af behag.

1. forstykke er klar og det næste godt på vej. Senere skal der hækles bagstykker, som kommer til at være overvejende ensfarvede med små farveklatter spredt rundt omkring og hele herligheden skal til sidst hækles sammen med en festlig, bølget kant.

Endnu et resteprojekt, hvor farverne er i centrum, og som ser ud til at blive, som jeg havde tænkt mig. Dejligt!

Vidste du....

... at stof har sin helt egen vilje, især hvis det får lov til at passe sig selv ?

Natten efter turen til Odense vågnede jeg ved halv fire-tiden og trængte forfærdeligt til en tår vand. Fødderne ud over sengekanten og afsted..... og så kunne jeg faktisk ikke komme meget længere.

Foran mig lå en kæmpe-bunke stof, den der normalt ligger FORAN stofreolen, væltet ud over gulvet og spærrede vejen frem til den forjættede dør, som jeg nødvendigvis måtte åbne for at komme frem til min tår vand!

Billedets kvalitet siger alt om min natlige tilstand - chok blandet med tørst - og jeg beklager meget, at det er så sløret.

- men der jo som bekendt ikke noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget, for NU bli´r der ryddet op og rokeret om på syrummet og jeg går drastisk til værks ! Jeg er begyndt at rydde ud i resterne fra den gang den nu 15-årige søn, sov i natdragter med fod og gennemgående lynlås!

Alt sammen for at give plads til, at gulvbunken kan komme ind i en af stofreolerne og der er lang vej endnu, inden der er totalt overblik igen, men det kommer.... og bliver dokumenteret i væsentlig bedre billedkvalitet :-)

Oh joy..

... når man dels finder så gode sager, at hjertet hopper i livet på en, dels finder en soul-mate, som deler ud af sine viden - OG sit lager -, så bli´r det ikke meget bedre.

2 fede 70ér børnestole, 5 retroduge af høj karat og en lille, lilla Pala alt sammen fundet samme sted.... tænk at det kan lade sig gøre.

Her er sagerne fotograferet sammen med min egen sorte lampe, som var medbragt for mulig identifikation, hvilket ikke lykkedes. Det er en Louis Poulsen look-a-like, men noget større.Den er i fin stand og har en søster, som den bor sammen med ovre i vores garage :-)



Dugene er jeg SÅ tilfreds med. Især den med æblerne på, som faktisk er et gammelt gardin, og stofkvaliteten er det englænderne meget passende kalder barkcloth.

Det store stykke til venstre på stoleryggen er af ukendt oprindelse, men de grønne farver er som skabt til TT-tasker.

- Burt Bacharach-boxen fik jeg af mine mænd i fødselsdagsgave og, hvis du som jeg, har hang til at genoplive din barndoms "Let musik til morgenkaffen", så er det bare om at få fat i den box. Den er et must for enhver retro-lover og jeg skråler med af mine lungers formindskede kraft, når jeg hører den.

Således også i dag, hvor cd-1 blev spillet højt og for åbentstående bilvinduer, da jeg kørte hjem. Så hvis du så en blå Xantia med "What the world needs now, is love, sweet love" strømmende ud af vinduerne, og du vel at mærke befandt dig i omegnen af Skanderborg, så var det mig og mit retro-læs som fløj forbi. Uha, som jeg hyggede mig !