torsdag den 14. februar 2008

60´er børn


Alle ser ud til at rydde op for tiden.
Det gælder også mange genbrugs-
butikker og der kan findes rigtig meget ekstra billigt guf, når der er - 50% på ALT!

De 2 broderier her er temmelig store og jeg har længe haft et godt øje til dem, for de har hængt i en af mine favorit-genbrugsere i laaang tid. Nu er de endelig kommet hjem til lageret takket været de -50 % !

Jeg ser dem for mig brugt på måske et tæppe, en stoor pude eller noget helt andet.
Drengens røde strithår er helt skønt og tjek lige den gravhund! Det må da vist kaldes for alternativ farvesætning.

Pigen er, som piger var - af og til - pæn i tøjet og med en liden blomst i hånden.

Måske har de hængt på et par børneværelser, måske er de broderet af en bedstemor, men sikkert er det, at de nu har fået et godt hjem her hos mig og at de senere bliver sendt videre til endnu et godt hjem!

2 kommentarer:

Fru Larsen sagde ...

Hvor er det dejligt når nogen ser nogle kreative ideer i noget gammelt håndarbejde som egentlig er kasseret. Spændende at se hvad du finder på.

Hanne ... sagde ...

Mange tak skal du have!