lørdag den 29. marts 2008

Farver må der til


I mit tidligere liv tilbage i 80´erne, arbejdede jeg på det nu heden-gangne Toubro Ventetøj, som lå i baggården i een af de små gader i Århus med cafeer, værsthuse og andet godt lige om hjørnet.
Jeg lærte fantastisk meget om alverdens ting, som knytter sig til textil-produktion og jeg bruger den viden næsten dagligt, når jeg producerer til mit lille en-mandsfirma.
Det var i den periode, at mit stoflager for alvor tog form, for der var en permanent bunke klipperester, som jeg købte løs af og varerne blev så slæbt hjem på min firser-neon-gule-5-gears-racer. Der er kørt mange kilo rester hjem på den op ad Viborgvej!
Det pink-lime-ternede stof på billedet her stammer fra dengang og jeg er lige så vild med det nu, som jeg var da. Det blev aldrig brugt i produktionen, men var en kollektionsprøve, som jeg heldigvis købte flere meter af, så jeg løber ikke tør lige foreløbig.

6 kommentarer:

JEANNETTE MARIAE sagde ...

Jeg har det sådan med dine præstationer, at jeg er vild med dem alle. Jeg tænker hver gang, nej..., den må jeg købe og den må jeg købe. Men jeg må besinde mig. Et skønt billede du har sat på. Jeg kommer i helt vildt i sommerstemning. En dejlig lørdag til dig og dine ;-)

JEANNETTE MARIAE sagde ...

Jeg mente selvfølgelig, at jeg ønsker dig og dine en dejlig lørdag aften. Det gik bare lidt stærkt ;-)

lis sagde ...

Jeg er rigtig enig med Jeannette, og jeg kan i særdeleshed godt lide at der både er noget med fuld knald på , som dette seneste billede, og også lidt mere afdæmpede ting

HanneC sagde ...

Altså kunder som dig, kan jeg ikke få nok af Jeanette Mariae ;0)
Lis, jeg tilstræber at der både er noget med knald og med ro på. Det er ogsåsjovest at lave!

Mette sagde ...

Det patchwork broderi er jeg helt vild med. Det er smukt!

HanneC sagde ...

Ja, Mette det er fedt det broderi og det er så nemt at lave samtidig med at man både kan få leget med farver og brugt sine rester.