fredag den 21. marts 2008

Årets første forårstaske


Fotografen var tidligt ude i går morges. Det gælder om at udnytte solen, når den er der, så der blev skudt en del billeder på ultra-kort tid.
Et af dem af tasken her ved siden af. Jeg tror, det er første gang jeg laver forstykket på en taske af eet stort broderi, men dette fantastiske krydderurte-ophæng fra Håndarbejdets Fremme passede lige i størrelsen. Så saksen kom ikke i aktion denne gang, hvilket den jo ellers er regelmæssigt her på matriklen. Jeg er berømt og berygtet for gerne at klippe et broderi i flere stykker, hvis jeg synes, det bedst kan bruges på den måde, men her er altså en undtagelse.
Mere sommerlig taske har jeg sjældent lavet og mon ikke den finder et godt hjem inden alt for længe ? Jeg tror det :-)

1 kommentar:

lis sagde ...

FANTASTISK taske, bare man da havde et sommerhus nær ved vandet og kunne slentre ned til stranden med denne taske over skulderen. Der er bare så meget dansk sommerliv over denne taske.