Indrøm-met vi er anglofile i vores familie.
Mændene ved alt, hvad der er værd at vide om engelsk fodbold og er svorne Arsenal-tilhængere, vi er alle 3 forelskede i London og jeg elsker eneglske krimier. Listen er meget længere, men jeg skal spare jer for en endeløs opremsning.
Så da en skattet stof-spotter en dag havde fundet ikke mindre en 8 engelske hør-viskestykker m. print på, ville jublen inge ende tage, især, da det ene forestillede at ældre London-kort.
De er i mint-condition, hvilket vil sige at nogle af dem har mærkaten siddende på endnu og HVIS jeg smed dem på e-bay, ville de være på vej retur til de britiske øer inden jeg nåede at sige vær´sgo, thi de er samleobjekter nu.
Det lille udsnit her viser den del af London, som utallige danske London-farere kender så godt: Picadilly Circus, hvor det nu nedlagte hotel Regent Palace har huset os gang på gang - og også vores lille familie. Hvor vi skal bo, næste gang vi vender næsen mod England, er ikke godt at vide, men jeg er sikker på, at vi skal omkring Picadilly, bare for at se, hvad de nu bruger VORES hotel til.
PS: Saksen er end ikke i nærheden af denne skat!
2 kommentarer:
Nej, hvor er det fint! Jeg er nu ikke i tvivl om, at du kunne gøre fantastiske ting med dem - hvis altså saksen kom i nærheden. I øvrigt er jeg helt med dig, hvad angår London og de engelske krimier! :)
Astrid, jeg venter med længsel på at den nye krimisæson tager sin begyndelse, så vi kan få nye afsnit i stedet for genudsendelser.
Send en kommentar