Pakhuset, som week-endens Julemarked løb af stabelen i, er en gammel, charmerende og uopvarmet bygning, så vi lavede en ordentlig omgang Hvid gløgg, som vi tilbød vores kunder et glas af for at få lidt varme.
Den gløgg fik så mange rosende ord med på vejen, at min søster takkede nærmest i det uendelige på Karolinepigernes vegne....
Den hvide gløgg er et fantastisk alternativ til den måske lidt slidte røde gløgg og er noget lettere i smagen, men bare rolig, der er procenter i. Søndag løb vi tør for rom, så vi erstattede den med cognac og det virkede lige så fint. Fyldet i denne gløgg er mandler, rosiner og grønne vindruer og de druer gør altså lige en forskel til den gode side :-)
Jeg tror allerede vi nu har besluttet, at der også bliver Julemarked i Kongsgårde næste år. Dels var der mange besøgende - tak for det - dels var der mange lokale, som syntes, det var en rigtig god ide. Så vi ses næste år i Kongsgårde.
2 kommentarer:
Uhmmm... hvid glögg... Det ser godt ud! :)
- og den er rigtig god, denne opskrift. Den er i det Arla-hæfte som er med i Alt for Damerne i denn uge.
Send en kommentar