torsdag den 12. februar 2009

Tirsdags-kup i forårssol


Et kæmpe-broderi, intet mindre fandt jeg i en ofte besøgt genbrugs-butik i tirsdags... og til en dejlig pris. Broderier med guldramme er ofte rivende dyre, men denne ramme havde set bedre dage, og prisen var derefter, så det røg direkte i Xantiaens nærmest endeløse bagagerum.

Køerne alene er fantastiske, og stendiget og søen med båden og den fine allé med stendyssen i det fjerne og hele herligheden er dateret 1991.

Her er broderi-bidder til mange fede puder, tasker, tæpper og alt muligt andet godt, så saksen er nyslebet og klar til at tjene til føden.

Men først skal kalorius slagtes, dvs. pilles ud af rammen og vaskes og jeg kan se, der har været en professionel ramme-mand på banen, så der venter mig lidt slid med masser af små søm eller klammer, som skal fjernes, før det rigtig sjove kan begynde.

12 kommentarer:

Margith sagde ...

Hej Hanne!
Det er godt nok et kup, bare for køerne havde jeg også købt det. Glæder mig til at se hvad du laver af det.
Hilsen Margith

HanneC sagde ...

Du ka´tro jeg er glad for de køer, margith.

Astrid sagde ...

Hvor er det fint - det skal du nok få flere fine ting ud af! Frida har lige lært at sige muh - og hun kan ikke få nok af mælkekartoner med køer på! Dine køer skal nok skabe glæde! :) (Forresten linker du til mig, og jeg kan se, at det går til det gamle url - hvis du gerne vil blive ved at linke, så må du gerne opdatere til mit nye www.connectingthedots.dk - håber ikke det gør noget, at jeg siger det.) ;)

HanneC sagde ...

Køer er dejlige og jeg kan godt forstå Fridas ko-glæde.
Tak for link-tippet, det fikser jeg lige, Astrid.

Bix sagde ...

- Gad vide om den bedagede guldramme oprindeligt har siddet omkring et gammelt maleri med et religiøst/bibelsk motiv? Du ved, sådan et aflangt ét der kunne række henover to ægtesenge med gode solide hovedgærder. Ofte var det et billede i mørkeblå toner med Jesus som den gode hyrde og nogle får.
Men hvem siddder i 1991 og broderer sådan et stort billede med et motiv fra en anden tidsalder?
Bare en tanke.
Forresten så hej med dig Hanne! Det er min første hilsen herinde på din blogg.

Bix sagde ...

Jeg prøver lige at sende en kommentar mere. Bare for at se om jeg kan finde ud af at gøre det igen;-)
This is really funny!

Nå, men hvis du ikke har fået klippet køerne og engen og stengærdet helt i småstykker, så kan det være, jeg kan nå at se det i full size, hvis jeg kommer forbi din broderisamling i næste uge.
Stor hilsen fra Bix

Helle Koed sagde ...

Hvor er det skønt at finde guld! :)
Jeg har selv et par broderier til at stå fra min farmors tid. Hvem der har lavet dem ved vi ikke og ingen vil have dem hængende.
Jeg har sådan gået at overvejet om der skal blive et par puder ud af dem! :)

– glæder mig til at se broderibilledet i brug hos dig! :)

lis sagde ...

Altså som ansat i den danske mejeriindustri kan jeg bare sige, - der er ikke et øje tørt. Jeg kan allerede nu se alvorligt store bedrifter med dette broderi, - sommeren på Helgenæs i de sortbrogedes tegn.

HanneC sagde ...

Hej Bix og velkommen her - både på bloggen og i næste uge ;-)
Jeg tror sagtens den ramme kan have prydet væggen over en dobbeltseng, den er i hvert tilfælde bred nok til det... og 1991 synes lidt sent for den slags Morten Korch-look a like.

Ja Helle, nogle broderier skal ligesom modne lidt inden man finder den rette anvendelse.... det er mine bunker et godt bevis på !

Du kan tro jeg har sommersalget i tankerne Lis. De køer bliver en hovedattraktion :-)

Lenn Nielsen sagde ...

Egentlig også en fiks lille detalje at lade prisen sidde på... ;-) Godt nok billigt...

HanneC sagde ...

Du er da så vældig opmærksom, Lenn...

Lenn Nielsen sagde ...

Bliver jeg da nødt til at være... Er jo begyndt at tælle stingene... Fru. moderen løber jo tør den ene gang efter den anden, og nu hvor hun er begyndt at tælle sig frem, har hun brug for nogle nye mønster... Så der kommer nok flere soldater og De små synger motiver i fremtiden...
Sendte 2 af sted til hende i går...
;-)