onsdag den 4. februar 2009

Udsalg


En af yndlings-butikkerne blev besøgt sidste lørdag og sørme, der var halv pris på udvalgte Marimekkostoffer og da prisen ellers er halv-pebret, slog jeg til.

Nu ligger der et par nyklippede bukser til fruen selv i denne skønne brune udgave af Citron-stoffet. Vinterferien giver en masse dejlig sy-tid, så bukserne skulle gerne være klar til at møde verden i uge 8.

I Salling var der lige TOTAL-tilbud på det fine hampe-garn fra T&T, så der røg også lige 3 nøgler med hjem.

Når jeg lige så stille kan luske rundt og finde gode sager til gode priser, så er udsalg altså ikke at foragte..... men at stå forrest i køen foran Magasin den første dag..... tak for kaffe!

4 kommentarer:

Ulla V. sagde ...

Og hvilke ting du fik fat i til udsalg!! Jeg anede ikke at citron stoffet fandtes i andre farver end gul og grøn - wauw, hvor er flot!

Jeg kan sagtens forestille mig bukser i det - dem tror jeg du vil blive glad for. Det ville jeg - kan lige se den til en fed tunika. :0)

Jeg er bestemt heller ikke til udsalg på den heftige udsalgsmåde, og har aldrig været det.
Men alligevel var jeg også heldig at få et par meter Marimekko til fordelagtig udsalgspris.

Astrid sagde ...

Nej, hvor er det brune bare fantastisk. Jeg må indrømme, at jeg endnu ikke har fundet Marimekko-stof billigt nok til, at jeg kunne få mig selv til at købe det. Det koster jo en arm - og børnene skal altså også fodres ind imellem... ;) Fantastisk stof - det ville også være vidunderligt til en buksedragt! :)

HanneC sagde ...

Marimekko kan overraske den ene gang efter den anden og jeg synes der er stor forskel på farveudvalget fra butik til butik. Tunika, ja selvfølgelig, Jette.

Jeg vil ikke give 250,- kr/m, men er til at tale med når det kun er det halve, Astrid - og fodringskontoen må stå først i køen under alle omstændigheder ;-)

Margith sagde ...

Hej Hanne!
Jeg har givet dig en award.
Hilsen Margith