tirsdag den 1. december 2009

Der bor en bager...



... på Langenæs og det er en pragtfuld bager. Der bages ordentlige sager, hvor der er kælet for varerne, uanset om vi taler sundt rugbrød eller heftige kager.

Jeg er en stor Berliner Pfannkuchen-tilhænger, men jeg er ikke vild med de udgaver, der er lavet af en sød gærdej og hvor fyldet - svesker s´fø´li´ - efter kogningen er sprøjtet ind i Berlineren. Den slags kopi-Berlinere er tørre og bør ikke kaldes Berlinere!

Men på Langenæs, der koger de Berlinere, der smager som de skal. Skøn, skøn wiener-dejg med indbyggede svesker og rullet i alt for meget, alt for dejligt sukker.

Jeg har fået min andel i løbet af november, for man skal være vaks ved havelågen, thi den smækker i d.1.12.. Berlinere hører nemlig november til og 1.12. skiftes de ud med klejner, i hvert tilfælde på Langenæs, og det kan jeg rigtig godt lide. Ikke noget med fastelavnsboller til nytår, her.

Så årets sidste Berliner blev sat til livs i går sammen med en rygende varm og stærk kop te. Dejligt, dejligt, dejligt og jeg vil glæde mig til 1. novembers komme, men inden da vil jeg nyde december.

- og falder din vej forbi Århus, og er du kvinde for en bageroplevelse, der vil noget, så læg vejen forbi Langenæs Bageriet. Du vil ikke fortryde det :-)

7 kommentarer:

Irene sagde ...

Ja jeg kører også gerne derind efter deres langtidshævede rugbrød:-) Det skal også nævnes, at hele personalet er oplært i at være top-servicemindede, glade og positive. Selv om køen er lang især i weekenden, er der en god stemning i den bagerbutik.

Unknown sagde ...

Det lyder som en god bager ! Holder så meget af at vi skal føle årstiderne i vores mad, kager og andet liv.

Hanne sagde ...

Det er også min yndlings-bager.
Heldigvis er det ikke så tit jeg kommer forbi;))

Hanne ... sagde ...

Vi er så enige, Irene, Losarinas mor og Hanne :-9

et cetera sagde ...

- og her kastes jeg tilbage i minde-land ... vi skal til vores tradi-julefrokost på lørdag - og ét år var "man" der i konkurrence om, at spise en Berliner - uden at slikke sig om munden ... Dét kan "man" ikke, afslører jeg lige ... ;-)

Hanne ... sagde ...

Det er ganske umuligt, etcetera, ganske umuligt :-)

linda; sagde ...

Gid man lige kunne komme forbi den skønne bager og få en sådan. Den ser skøn ud - det gør koppen nu også.