mandag den 30. november 2009

Trapholt tur-retur



Sikke en week-end!

For det første, kan det varmt anbefales at stå 2x7 timer i Richard Mortensen-salen, især hvis man er glad for farver... og det er jeg som bekendt, så vores placering var perfekt. En lille dråbe malurt var der dog, for vi stod, som I kan se midt i det hele, så næsten år ønsker jeg mig en væg at stå op ad ;-)

For det andet var der så mange besøgende, at det var ganske overvældende. Jeg fik snakket med rigtig mange mennesker, både bloggere - tak fordi I kom forbi og gav jer til kende -, kunder jeg hidtil "kun" kendte via bestillinger fra hjemmesiden og en hel masse andre dejlige mennesker.

- og så var der alle de andre udstillere, skønne sager siger jeg jer bare. Jenny Christensen, som jeg stod ryg mod ryg med, laver de smukkeste smykker, som er enkle, elegante og smukke.

Men hvor er det hårdt for benene at stå to dage på et hårdt gulv med smukke fliser... jeg fortrækker tilhver en tid en blød græsplæne som underlag :-)

Flamencodanserinden fik et godt, nyt hjem og det gjorde en af mine hjortetasker også. Køberen af hjortetasken var i øvrigt indehaveren af Hjorte Apotek i Haderslev og var slet ikke i tvivl om, at den tasken skulle bo hos hende :-)

På lørdag år det løs igen på Løndal og vi skal fråååse i plads, for vi har hele 2x3m til vores rådighed !

4 kommentarer:

Hanne sagde ...

Trods ømme ben og fødder lyder det som en succes.
Godt gået..håber du får styr på angsten for åbne pladser inden næste weekend:)

kludemutter sagde ...

Der var så mange fine ting.
Tænk alle de smukke ting man kan trylle frem med sine hænder.

Yt

et cetera sagde ...

Dejligt at høre, Hanne - og det ser ud til at dine ting havde værdige omgivelser. Jenny's smykker er direkte forførende - også ... ;-)

HanneC sagde ...

Angsten er tæmmet, Hanne, bare rolig ;-)

Det var der lige nøjagtig, Yt.