torsdag den 1. juli 2010

Danmarks retro-oase ...

... ligger i Brædstrup i en helt almindelig garage, på en helt almindelig gade, men når du går ind ad indkørslen, så holder alt det almindelige op.

Stedet hedder Retro Garagen og bestyres af Sune, som er en sand mester i at finde så at sige alt, der stammer fra 50´erne, 60´erne og 70´erne. En kunde gjorde mig i sin tid opmærksom på Garagen, og da jeg første gang gik ind ad indkørslen, troede jeg ikke mine egne øjne. Det kan godt være de er hippe og fremme  i skoene København, men Sunes Garage slår alt, jeg tidligere har mødt.


Sunes udvalg er uden sidestykke og billederne her yder slet ikke Garagens oveflod retfærdighed, for inde i Garagen er der et udvalg af porcelæn, lamper, stof, glas mm som er intet mindre end imponerende.

Læg dertil at Sune selv er et oveflødighedshorn af viden om fx engelsk fajance fra 50erne eller danske lamper fra selv de mindste små producenter, og at han hellere end gerne deler ud af sin viden. Man bli´r simpelthen klogere på sin fortid, når man besøger Sune :-)

Sune har hverken blog eller hjemmeside, for han vil helst møde sine kunder ansigt til ansigt og få en snak med dem, så din eneste mulighed for at få hans retro-guf under neglene er ved at køre en tur til Brædstrup.


Jeg slææber hjem, når jeg har været på besøg i Garagen, og jeg har simpelthen ikke fantasi til at tro, at du ikke vil gøre det samme. I hvert fald ikke, hvis dit hjerte banker for Rørstrands skønne porcelæn, Pala-vaserne eller retro-sengetøj - som Sune har en IMPONERENDE stak af.

SÅ, off you go og forbered dig på en oplevelse af de helt dejlige. Jeg garanterer, at du smiler, når du går ud ad indkøslen igen.

Retro Garagen, Søgade 22, Brædstrup,
Å B N I N G S T I D E R:
L Ø R D A G / S Ø N D A G 11 - 15
(Sommerlukning 5. juli - 5. august)

... og så har Sune klogeligt nok indrettet et lille hjørne med herreting, så mændene har noget at få tiden til at gå med, mens fruerne sukker og snakker og åh´er og ih´er :-)

10 kommentarer:

Lasse sagde ...

Hans priser er også ret okay.

Hanne ... sagde ...

Det er de helt bestemt, Lasse :-)

Trine (groovy baby) sagde ...

Jeg sidder jo her nærmest rystende af iver - hold da kæ** en oase - den garage må jeg bare frekventere :-)

- tak for tippet

kh

Hanne ... sagde ...

Tro mig, det kan kun gå for langsomt med at nå Brædstrup, groovymama :-)

Margith sagde ...

Jeg har hørt om ham, men har aldrig været der. Det må jeg hellere prøve.

Mette sagde ...

...hvis du skulle falde over en omgang gule-lyserøde og eller lilla retro blomster a la dynebetræk eller lignende, er jeg gerne aftager, Hanne. Jeg søger med lyst og lygte.

Hanne ... sagde ...

Bare kom afsted, Margith. Lørdag er sidste åbningsdag inden ferien.

Jeg holder øjnene åbne, Mette. God ferie :-)

Kirsten sagde ...

NU ved jeg hvor jeg skal ha´ lokket familien med hen i ferien!!! Tak for tippet :-)

Malene sagde ...

Wow. Tak for tippet :)

Mamma-Krea sagde ...

Hmm jeg er nu kommet til en lukket og låst garage 2 gange.
Sidste gang stod der, at han åbnede igen i marts - men ja, der var ikke åbent i dag...øv Prøvede at ringe til hans nummer uden held. Har du mon kendskab til hvornår han åbner igen? Lidt ærgerligt at køre 80 km med 4 børn og kæreste pakket i bilen... og ja, jeg havde sgi glædet mig.