Jeg har lovet at tage allehånde rester med, så vi virklig har noget at rive i, prøve med og undres over, når vi skal flytte vores broderier ind i den moderne hverdag.
Derfor er jeg ved at arbejde mig ned igennem min afklipssæk, som står ved siden af klippebordet og dagligt fodres med de rester, jeg tror kan bruges igen.
Det er slet ikke kedeligt, og jeg føler mig lidt som min egen arkæolog, når jeg er sikker på, at jeg er nået ned til februar 10-laget, fordi jeg har fundet et stykke lilla fløjl af den slags, jeg brugte til Antons fastelavnsdragt.
Sådan ser toppen af den første sæk, som skal med til Nørhald, ud ...
... og her er toppen af sæk 2, og det allerbedste er, at kursisterne også kommer med stof-rester :-)
6 kommentarer:
Du er ikke den eneste, som glæder sig...
Det lyder skisme godt, unikarina :-)
Lyder spændende... ;0)
Det tror jeg også det bli´r, Merete.
Glæder mig som en broderet kronhjort i en glasramme, som en halvfærdig skagensfisker i en genbrugsbutik, en spurv uden ben på en klokkestreng, en halv meter ukrudtsplanter på et gammelt bakkebånd. På glad gensyn
Kære anonym, du har fat i det helt rigtige - og jeg glæder mig også, rigtig meget :-)
Send en kommentar