... eller næsten da, men dette broderi har jeg gemt på længe og jeg bare ventet på den rette lejlighed, til at bruge det.
Vores kære tømrer følger nemlig sin møbelsælgende kone tværs over Atlanten, hvor de slår sig ned i Windy City, og bedre lejlighed til at bruge det broderede jazzband årgang 1962 kan jeg simpelthen ikke komme på.
God tur John og Lene - vi har garanteret lidt arbejde til tømreren, når I vender hjem igen :-)
5 kommentarer:
Hvis det ikke falder i god jord køber jeg gerne puden til Jens han er stor jazzfan :-)
Bare rolig, Margith jeg har scannet broderiet ind, så det kan eftergøres :-)
Fantastisk broderi, love it! Det ser man ihvertfald ikke hver dag, og vi kan jo blive helt ekstatiske når man ser sådan et i en genbrugsbutik, - og isærdeleshed hvis den ældre dame bag skranken siger: "Vil du en give en 20'er, så er den din"
Hej
Jeg har lige fundet din blog. Jeg synes den ser spændende ud og det er nogle meget flotte produkter du viser og sælger.
Jeg har derfor linket mig som "følger" af din blog og ligeledes lavet et link til din blog fra min. Jeg håber også du har lyst til at besøge min blog. PS Jeg har boet alle mine teenage år i Harlev og tænker om vi måske har nogle fællesbekendte der.
Klem MARIANNE
Den slags ældre damer æælsker vi, Lis :-)
Velkommen til Marianne. Vi er tilflyttere til Harlev, så det er nok begrænset hvor mange fælles bekndte vi har :-)
Send en kommentar