lørdag den 15. oktober 2011

Når en car-coat årgang´58 møder en gymnasieelev årgang 2010...


...så bliver der slidt hul på ryggen, lige der i rygsæk-højde - og det ganske eftertryggeligt, for det går hele vejen igennem.
På opfordring køber moderen en "ny"car-coat hos Kirkens Korshær, men den er ikke ligeså god som bedstefaderens aflagte.

"Kan du ikke bare reparere den, jeg fik af Bedstefar?"
"Tjoeh, men så er vi nødt til at sætte en kæmpe lap på"
"Gør det, bare den bliver rød"


Som sagt så gjort, så nu kan sønnen gå vinteren fortrøstningsfuldt i møde, iført sin bedstefars gamle car-coat, som nu er forstærket med røde lapper både indvendig og udvendig.

Den ene af blankt, glat foer-stof, den anden af stærkt, tyndt møbelstof!

Sønnen siger det ikke højt, men han er ret glad for at have en mor, som kan sy !

6 kommentarer:

Liselotte sagde ...

Jeg synes nu også, at han er ret heldig med den mor. Ikke bare fordi hun kan sy :-)

Anne sagde ...

sønner siger bare ikke sådan noget højt :)
Hvor er jakken blevet flot :)

Hanne ... sagde ...

:-) Liselotte

DET gør de nemlig ikke, Anne, de skal presses lidt.
Jakken er både søn og mor tilfreds med og så bli´r det ikke meget større, vel ?

Trine sagde ...

Dejligt med en mor, der forstår at værne om ens åbenlyst bedste klæder.

Vibber sagde ...

kan godt forstå, sønnen er glad for moderen....synes også sønnen er lidt sej, han hellere vil have morfars gamle dejlige jakke - det er da hygge....:o)

Hanne ... sagde ...

Det gør jeg gerne Trine, for så har jeg en storsmilende søn som belønning.

Det er det Vibber, og sønnen har en meget klar og tydelig JA og NEJ-tast, når det gælder beklædning. De taster har jeg lært at lytte til!