Der er visse fordele ved at dele statur med sin bedstefar, i hvert fald når man er Albert.
Først fik han bedstefaderens bryllupshabit, som han i den grad tog kegler med til mine forældres guldbryllup og i mandags var vi så i klædeskabet igen. Egentlig fordi moderen her kunne huske en vældig sejg sports-habit-jakke i lysebrun tweed og med "vævede" læderknapper.
Den var ikke mere, men det var en car-coat i grå tweed. God og gedigen, hel-foret, med raglanærmer, slids midt bag, og en længde til lige omkring knæet. Moderen var især begejstret for det fine vævede mærke med oplysningen om, at jakken var 65% handmade og de smukke, smukke knaphuller.
Der var noget mere tøven at spore på den unge mands ansigt, men så røg car-coaten på... og så var han solgt.
Da vi kom hjem med den, røg den helt til tops på sønnens hit-liste, da faderen kunne fremvise adskillige billeder af Paul Weller - fader og søns helt store helt - i ført en jakke i præcis samme stil.
Så nu mangler ynglingen bare en ægte 60´er scooter, et smalt sort slips og et par to-farvede Brogues, så ligner han en Mod fra Swinging London.
Nåh ja, han skal nok også liige klippes først :-)
2 kommentarer:
Jeg klippede Simon engang, det snakker alle mine børn om endnu!!
Det lyder som gode ting i din Fars klædeskab.
Det med klipningen er ganske nødvendigt for at opnå det rette Mod-look, - og slips, tja hvorfor ikke det vil vi glæde os meget til at se
Send en kommentar