tirsdag den 28. juli 2009

Vesten, kjolen og skjorten



Guldbrylluppet er vel overstået med både sang og taler og gensyn med familie og venner.

Guldgommen i ført sin Prins Henrik-vest ses her. Det er et stykke Kenzo-stof fra gemmerne, som pryder forsiden. Ryg og for er rivende koboltblå, som blomsterne på forstykket. Han kunne lide den og den blev set, kan I tro.



Det gjorde Katrine også, for hun var bedårende i den moster-syede kjole. Skoene gjorde sit til, at alle både moderen, mosterne og bedstemoderen i den grad måtte se op til hende.



Ryggen med sløjfen var perfekt og der var flere gæster som mente, at den kjole da måtte kunne bruges til lancier-turen på gymnasiet.
Syersken har nu en fornemmelse af, at hun må til symaskine igen, når den tid kommer.



Alberts orange skjorte klædte ham supergodt.
Habitten, han har på, er guldgommens skræddersyede bryllupshabit, som Albert fik forærende for nogle år siden. Den har hængt i skabet og ventet på, at han skulle kunne passe den - og det gør han så nu, på en prik. Vi fik en del grin ud af, at bedstefaderen som 25-årig stort set havde haft samme statur som en 16-årig!

Vi fik senere vristet ud af guldgommen, at han d. 25.7.59 vejede 60 kilo, hvorefter Albert sprang på vægten og vejede 60,8 kg . Ikke så sært, at den habit sad som støbt på ham :-)

12 kommentarer:

Losarinas mor sagde ...

Hvilke smukke mennesker i fine fine klæder :-)

Lavendel sagde ...

De er meget elegante og det er en rigtig flot stil over guldgommern!

Sifka sagde ...

En fabelagtig smuk vest:)

HanneC sagde ...

Ja ikke, Losarinas mor ?

Jamen han har altid sat alle sejl til ved særlige lejligheder. Bryllupshabitten var state of the art i 1959 og er skrædderkunst af høj kvalitet, Lavendel.

Tak, Sifka. Alle involverede parter var også overmåde tilfredse med resultatet.

Kirsten sagde ...

Hold da op, flottere guldgom findes da vist ikke? ;-)

Rigtig smuk kjole...

Karin sagde ...

Sikke fine festklædte de alle er. Den kjole er da bare helt fantastisk! Tænk at kende en der bare lige kan trylle sådan en skønhed frem.

HanneC sagde ...

Han var ganske stilig, Kirsten det har du helt ret i.

Det er ikke så tit at festtøjet bli´r luftet, så alle greb muligheden, Karin.

Karin sagde ...

Sådan skal det være! Ska' der være fest, så la' der være fest :-D

Anonym sagde ...

Gommen sagde :

" Å " vi havde en go`fest.

HanneC sagde ...

- og det var der, Karin.

- det havde vi nemlig, og velkommen til, kære gom og far :-)

Astrid sagde ...

Rigtig dejlige ting, men altså den kjole - helt fantastisk - inkl. indhold. Meget, meget flot arbejde! :)

HanneC sagde ...

Tak Astrid, og så på niecens vegne. Hun var svært tilfreds, hvilket man vist også kan se på billedet.