tirsdag den 13. oktober 2009

Tjoola - hop - tjoola - hej - tjoola - hop san sa



I går bortførte jeg sønnen min for at tage på turne igennem efterårlandskabet.
Turen var berammet til at gå igennem det østjyske med besøg i en af vores absolutte yndlingsgenbrugsbutikker, for så at aflægge bedsteforældrene besøg inden turen gik hjemover igen.

Yndlingsbutikken har hvert år broderi-udsalg i efterårferien, og de sidste år har jeg trofast været forbi og gjort gode kup. Det gjorde jeg også i år, men Pippi her er topscoreren!

De små gule dimser på skuldrene af forklædekjolen afslører, at hun er en påklædningsdukke, og jeg tror faktisk, vi havde hende på børneværelset derhjemme. Hun udkom i forbindelse med tv-serien om Pippi, og hun er taget direkte fra illustrationerne i Pippi-bøgerne. Tøjet er intakt, og Pippi selv er forstærket, der hvor påklædningsdukker SKAL forstærkes, nemlig bag på halsen og anklerne.

Kan I huske trøjen ude til venstre med de blå og røde striber? Jeg kan se hende for mig ridende på hesten, med aben på skulderen og skrålende i vilden sky i netop den trøje.

Tak, Astrid Lindgren, tak.

12 kommentarer:

Losarinas mor sagde ...

Dét er et fund ! Jeg elskede Pippi :-)
Og ville så gerne ha det samme tøj som Annika :-)

HanneC sagde ...

- og jeg syntes Tommy var så pæn, Losarinas mor :-)

Lavendel sagde ...

Oooh hun står lyslevende, jeg kan endda genkalde mig hendes stemme!!

Jeannette Mariae sagde ...

Hvor er den dog skøn, din Pippi.

Jeg har netop købt Pippitrøjen til Anton hos Fine Little Shop, den er simpelthen bare så fin ;-)

Tora sagde ...

Hun er herlig, for et kupp! Vi leser Pippi for 4-åringene akkurat nå, hurra for å ha barn ;-)

Esther sagde ...

Åh ja, Pippi var min store heltinde, da jeg var barn :)

Mette sagde ...

Jeg elsker Astrid Lindgrens fortællinger! Det fund kan kun gøre glad.

Pi Andrea sagde ...

Hende har jeg også liggende ...leder efter en stor ramme, så skal barnebarnet "låne" hende til pynt på værelset... :o)
Jeg ville være som Pippi, være klædt som Annika og så var jeg lun på Tommy...Og idag ville jeg voldsomt gerne bo i Pippis hus... :o)

Margith sagde ...

Hold da op hvor er du heldig, jeg vil også allerhelst have Pippis hus og hest.
Kan du huske da bilvraget kører/flyver på superlim?

Lene L N fra Tyskland sagde ...

ah, den havde min lillesöster :-) Hvor er Herr Nilsson? Vel ude at ride paa hesten :-)

HanneC sagde ...

Især når hun sang, Lavendel.

Astrid Lindgren kan man ikke få for meget af, så går bare i gang, Jeannette Mariae.

Børn giver en mulighed for at blive barn igen, Tora og det er dejligt :-)

Jeg tror Pippi har været og er mange små pigers forbillede, Esther.

- og det gør det, Mette:-)

Pippi-huse er i høj kurs, Pi Andrea. I Århus er der en tandlæge som kalder sig Pippi-tandlægen, måske hun ligner Pippi ?

Ja, Margith og da hun bærer den kæmpestore lagkage i strakt arm over hovedet... jeg fik plakaten med det motiv til ul og blev SÅ skuffet, da jeg så der var håndtag på "tallerkenen" UNDER lagkagen... SNYYYD.

Hr. Nilsson må absolut være ude at ride, Len L N

mullemoose.blogg.se sagde ...

er det ikke en fiskertröje? Den er ihvertfald dejlig. precis som Pippi.
Den secondhandsuperbutik i det östjyske, hvor ligger den?
Er ikke så tit i DK men oftest i östjylland når det sker :-)