lørdag den 17. oktober 2009

Held i uheld



Et uventet og uvelkomment tandlægebesøg sørgede for, at jeg alligevel måtte ind til Århus i går, selv om dagen var sat af til syning.

Men når jeg nu VAR derinde, kunne jeg jo lige så godt få det bedste ud af det, så jeg lagde vejen forbi min Marimekko-pusher. Vi har kendt hinanden længe, og de ved godt, at jeg kan bruge de mindste og særeste rester, og i går var der virkelig bingo i deres restebunke.

De havde lige fyldt op med rester af en række Marimekko-jule-metervarer og et enkelt, men dejligt, stort stykke kanvas med blade i sort/hvid... altsammen til halv pris :-)

Planerne lige nu går på, at de røde stykker skal blive til julesokker eller en juledug og det sort/hvide bliver givetvis brugt i nogle af de tasker, der skal produceres inden sidste week-end i november - Trapholts Julemarked you know!

- og inden jeg vendte snuden hjem ad igen, skyndte jeg mig hen til butikken, som handler med Multi-smags-bønner og fyldte en pose :-)

7 kommentarer:

Kirsten sagde ...

Dejligt, at en uventet tur kan bringe så lækre sager med tilbage ;-)

Er også pjattet med Marimekko... det var noget vi i "gamle dage" kun så når vi var i København, de meget få gange om året jeg som barn var derovre... ;-)

Losarinas mor sagde ...

Multismagsbønner - hvor er du dejlig :-)

Hanne sagde ...

Lækre køb du fik oveni tandlægebesøget.
Ligenu laver jeg juleugler i fin retro-tapet, og pusler med ideer om jule-tehætter, mon ikke der findes kunder der julepynter tekanden;)

et cetera sagde ...

Smukke stoffer!
Nej, jeg kan ikke snakke udenom - og skjule nysgerrigheden: hvad ER multismagsbønner?!?

HanneC sagde ...

Du kan tro jeg livede op efter tandlægebesøget da jeg kom i Marimekko-land, Kirsten. I Vejle belv Marimekko solgt fra Gaveæsken, som var den butik der også handlede med Haandarbejdetes Fremme.

Jamen multismagsbønner er så dejlige, Losarinas mor.

Selvfølgelig gør der da det, Hanne.

Multismagsbønne hører egentlig hjemme hos Harry Potter, etcetera, men hos os og hos mange andre Harry Potterlæsere er virkelighedens multismagsbønner såmænd Jelly Belly beans.
Små sukkerbønner med mange forskellige slags smag. Vores foretrukne er Cappucino, Granatæble, Pina Colada, Roasted marshmallows og Buttered popcorn. De er søde, men små, så man sukrer ikke helt til inden man har tømt posen :-)

et cetera sagde ...

"Holtaop" - det vidste jeg jo godt - altså, at de oprindeligt stammer fra Potter-universet :-)

tut sagde ...


Tager en gang eller to om året til Århus og handler. Må jeg spørge, hvor marimekko- pusheren lihher henne??

Kh. Tut