Gulvet var min foretrukne se-fjernsyn-plads da jeg var lille, og med min egen hvileløse moslen omkring med alt for små puder in mente, lavede jeg i sommer de første Tulipaner og tomater-gulvpuder.
Vinterudgaven med sne, høj himmel og kanetur kalder på ild i brændeovnen, varm chokolade og fridage en masse.
... og havde vi en brændeovn - hører du mig, oh husbond - så lå der en gulvpude parat til mig og min tekop.
Desværre var den nok allerede optaget af en småsnorkende, sort senior-hund!
5 kommentarer:
Fridag, ja fridage.......
Det er en flot gulvpude:)
Den er godt nok fin :o) Mon du har en broderileverandør ;o) Jeg synes aldrig jeg render over de gamle broderier :o)
Kh Anette
Hvis du vidste, hvor tit jeg ligger på gulvet foran vores brændeovn og BANDER vores små sofapuder langt væk, og hvis du vidste hvor mange gange jeg har forsøgt mig med puffen istedet - den er og bliver alt for høj.
Den er rigtig fed, den pude.
det var da vist lige en gave ide til min husbond (og vores hund..)- hos os er det ham og hunden der ligger foran brændeovnen- og om dagen planter hunden- en gammel boxer sig- til min store fortrydelse i vores yngste datters tremmeseng... meget mystisk da der ikke er særligt stort hul at kravle ud af- men der må jo lugte skønt :-) når man er alene hjemme... måske endnu en særlig hundepude kunne lokke hende væk...
... og mine fridage er lige på trapperne, Eva .-)
Jo, jeg har en enkelt leverandør, som kommer steder jeg ikke har adgang til, men jeg har samlet rigtig længe, Glaphuset, så jeg har et "pænt" lager ;-)
Du har så evig ret, Trine. Sofapuder egner sig ikke til livet som gulvpude og puffer er til fødder!
Arh, de hunde, Ellen Kathrine! Vores ved godt at sofaen en NO GO, men så snart vi er ude af syne, så stryger hun lige op på sofaneseren!
Jeg tror puden ville gøre sig som mande/hundepude :-)
Send en kommentar