lørdag den 15. september 2012
Med lodder og trisser
Min svoger er den i familien, som har absolut spidskompetence i teltopstilling, så i går kom han sammen med Anton hjælpedreng og Katrine, så vi kunne få Sensommersalgsteltet rejst i vores have.
Haven er stor nok, men det er alligevel noget af en kunst at få et 5x8-telt op at stå på en græsplænen med indbyggede træer. At plænen er omkranset af andre træer og noget buskværk, som hælder faretruende ind over den, gør det ikke nemmere.
Derfor har teltet en indbygget Ananasæble-gren i det ene hjørne, og Stjernemagnolien presser vældigt på i den tilstødende gavl, men det går.
Med denne telt-placering har vi nærmest fået et lille torv foran åbningen, og hvis vejret holder, pønser Cafebestyrerne Albert og Katrine på, at cafeen flytter udendørs.
Vi kan næsten ikke vente på at slå dørene op til Sensommersalget, og i morgen kommer marketingsassistenten, og så skal Søstrene Christensen rydde op !
Etiketter:
Grøn,
Haven,
Lilla,
Sensommersalg
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
5 kommentarer:
Ih altså!! :) Spørg lige, om jeg glæder mig til at besøge markedet. ELSKER dine dejlige ting.
Efterårshilsen Karen Bente
Yes, we can :-)
... og du er hjertelig velkommen, Karen Bente.
Præcis, Lis ;-)
Ihh,, hvor ser det allerede hyggeligt ud. Jeg kan lige forestille mig stedet summende af liv og spændende opstillinger :)
Det kan jeg også Pernille - vi håber vejret holder :-)
Send en kommentar