fredag den 14. december 2012

Det er ikke til at se det, hvis man ikke lige ved det...


... men dejen i glasset har 13 måneder på bagen !

I november sidste år satte jeg en honningkagedej over. En ordentlig  Claus Meyer-ting, som skal stå og modne i mindst en måned, meget gerne længere - og det skal jeg da lige love for, at den kom til, for den forsvandt i køkkenskabets bagerste og mørkeste hjørne.

For en måneds tid fandt jeg så dejen igen, og min første kommentar var " GUUUD, den havde jeg da FULDstændig glemt".
Fru Christensen flåede låget af i en ruf og kunne glad konstatere, at dejen duftede aldeles forrygende og dejligt krydret.

Erika har også gang i noget honningkage-bageri, men med en noget kortere produktionstid. Vi har aftalt at vi skal prøvesmage og sammenligbne, det er da det mindste man kan gøre, når nu man er i eksperimenternes vold.
Hvis Fru Herre og eksamensforberedelserne vil, så lægger jeg an til honningkagebagning på søndag. Jeg håber, at heldet står den kække bi, og at vi kan guffe verdens bedste honningkager i os hen under aften.

6 kommentarer:

Anonym sagde ...

Det må da høre ind under slow food - godt du fandt det her i højsæsonen :)

Hanne ... sagde ...

Præcis, anonym.

Anne-Mette sagde ...

Dét glæder jeg mig til at høre mere om!!! Når stadig dejen er "iorden" kan man kun forestille sig, hvordan alle krydderierne rigtig har fået lov at udvikle sig :-) Mon en cyber-smagsprøve er mulig???

lis sagde ...

Vi ser så meget frem til smagsprøver 'in real life'.

Hanne ... sagde ...

Der vil komme en cybersmagprøve flyvende, Anne-Mette.
... og vi medbringer smagprøver på søndag, Lis :-)

Mette sagde ...

...jeg nåede det ikke i tide denne gang, men måske jeg bare skulle se at komme i gang....