onsdag den 5. juni 2013

Så sødt, som i gamle dage


 
Morgensolen kaldte, så jeg gav mig til at stille mine nye, gamle liggestole op på plænen for at få en fornemmelse af, hvordan de har det.
Alderen taget i betragtning har de det godt, og selv om betrækkene er noget slidte og blegede, så er de jo helt som de skal være. Hvis uheldet er ude, så har jeg lidt stribet liggestole-stof på lager.
Min yndlings er ubetinget den til højre, som har indstilleligt tag, så man kan undgå at få sol i øjnene, når man ligger og læser Miss Marple og Poirot!
 

... og så var det jeg kom i tanker om mine bedsteforældres havestole.
De havde et komplet sæt med lakerede stole og kaffebord - og som det ses, også nogle liggestole.
At dømme efter hækkens højde, min kjole og farven på min farfars hår, så er vi omkring 1964.
I dag ville jeg jo elske at have haft deres havesæt, men det var jeg for ung til at have øje for, da deres hus i sin tid blev tømt.

5 kommentarer:

lis sagde ...

Næææh, hvor er du da fin, - og ovenikøbet iført kjole :-)
For pokker da, vi havde jo givet en halv arm for både liggestole og havesættet idag, men det er nu også dejligt at have det på 'kun' på et dejligt sommerbillede

Hanne ... sagde ...

Jo, der findes skam billeder af mig i ført kjole, Lis - og der er flere kaffe-på-terassen-billeder med hele sættet og hele familien. Jeg vil slet ikke tænke på, hvor de havestole forsvandt hen!

Helle Marqvertsen sagde ...

Der er stil over Farfar ....slikke solskin med habit jakke ☀
Han er sej !

Hanne ... sagde ...

Jeps, Helle, han optrådte aldrig offenligt i andet end lange bukser og solen blev holdt på afstand med en klassisk stråhat med flad puld!

Pernille sagde ...

Skønt billede - og skønne stole. Specielt med den hatten :)