onsdag den 14. august 2013

Gollum-Cardi på vej


Caramel har lokket mig i fordærv, selv om jeg ellers ikke er særlig meget til grå, men min cone med Gollum stod så alene og når der nu også var en ordentlig omgang Rullesten på lager, så var der ikke langt fra tanke til handling.
Pindene blev fundet frem, maskerne slået op og min Gollum-cardi var skudt i gang.


Helt som Caramel, bliver den ikke, for jeg har lidt lusk for med ærmerne og stribefordelingen leger jeg også lidt med.
Stykket med Rullesten er overstået på selve kroppen, og de første 8 pinde Gollum er også klaret.
Nu smider jeg 2 pinde Mørk Rullesten ind og så Gollummer jeg ellers derudaf - og kom så med nogle nye TV-serier, så jeg kan TV-strikke til jeg segner og min Gollum-cardi blive færdig i en ruf!

12 kommentarer:

Gitte sagde ...

Ej - hvor er den flot!! En fantastisk farvesammensætning. Overrasker mig lidt at det ser så godt ud :-)

FRØKEN LARSEN I/S sagde ...

JA for pokker da....
Kh .Lene.

sonja sagde ...

lækre farver, må se at få fat i det gollum:)

Gitte sagde ...

Wow siger jeg da bare, hvor er det en flot cardigan du har undervejs

Pernille sagde ...

Det lyder spændende. Og lusk med ærmer lyder rigtig godt :)

Hanne ... sagde ...

Jeg havde heller ikke selv sat de to farver sammen, Gitte, men det dur.

:-) Frøken Larsen

Gollum er et must, hans syre gør godt, Sonja.

Tak, Gitte, jeg strikke rpå livet løs.

Jamen, lidt lusk må der til, Pernille.

unikarina sagde ...

Den bliver så lækker. Grå med gul-grøn sammen er virkelig lækkert. Jeg glæder mig til at se din cardigan...

Hanne ... sagde ...

Du har så evig ret, unikarina - og nu nærmer jeg mig ærmegabet med raske fjed :-)

Anonym sagde ...

Super flot strik og skønne farver!
Jeg er blevet lidt lun på at strikke i blackhill lammeulden, kan det ikke passe det er den du har strikket i? Hvordan er den at strikke i, og har du strikket med en tråd?
Mvh Maj-Britt

Hanne ... sagde ...

Det er Blackhill jeg strikker i, Maj-Britt, og det er med een tråd.
Det er det skønneste garn og jeg anbefaler det på det varmeste.

Anonym sagde ...

Tusind tak for dit svar. Glæder mig til at komme igang med nyt strik. Vil strikke et sjal a la christel seyfarth i blackhill :-)

Hanne ... sagde ...

Rigtig god fornøjelse, Anonym.