torsdag den 22. august 2013

Ny hverdag

 Der har været fuld knald på sommeren med Jubilæums-Sommersalg, Pers 25 års jubilæum ved Aarhus kommune og så flyttede Albert hjemmefra 1. juli.
Det skal hans gamle mor lige vænne sig til, men han er glad og veltilpas, og så forlanger hun ikke mere.
Nu bor han i en gammel villa inde i byen sammen med 3 andre dejlige, unge mennesker og de starter alle på et studie i de kommende dage.
For Alberts vedkommende er det på Japanstudier på Aarhus Universitet, og han glæder sig SÅ meget.


Heldigvis bor han ikke længere væk, end mors kødgryder - og bageforme - sagtens kan høres, så han kommer på besøg på lørdag.
Derfor slår jeg lørdag morgen op til vores absolutte yndlingsbrød, nemlig  Saftigt landbrød fra Isabellas Country Liv fra begyndelsen af 2013.
Det brød lykkes hver gang og kombinationen af en lille portin havregrød og den effektive fordej er intet mindre end genial.


... og sådan en basse af et velduftende, sprødt og saftigt brød bliver der ud af en portion, og det holder sig friskt i forbavsende lang tid.
Brødet bager jeg igen og igen, og mon ikke sønnen får en pose boller med hjem, når han vender snuden mod Aarhus igen.

2 kommentarer:

Anonym sagde ...

Jeps man skal vænne sig til at de flyttet...min ældste flyttede sidste år og selv om han har været hjemme(i Sorø) den sidste uges tid....ja, så smutter jeg nu til Aalborg i næste uge ....bare for at se ham en lille bitte smule igen ;-) måske vi ses hos Lene?

Hanne ... sagde ...

Jeg kikker indenfor, Gitta Luna.

Ja, man skal vænne sig til det, Anne, men vi lærer det vel :-)